Her ser du min gamle buk, en returbuk på 7 år. Den blev skudt den 17. maj kl. 5.55.
Jeg havde sat mig på en ny plads for at se, om den var bedre end den gamle. Jeg kunne se til den gamle plads derfra, hvor jeg sad, så jeg kunne se, om jeg gik glip af noget. Der havde været meget lidt aktivitet på reviret på det sidste; der havde været et par unge bukke, der havde fejet lige før jagtstart, men de var væk igen, så noget var galt. Den gamle buk havde fejet i starten af marts og så i midten af april, og så var der stille.
Intet nyt. Og den første dag var der også stille, men så skete der jo noget den 17’ende: den gamle buk viste sig inde i frugtplantagens hegn, som står åbent i bukkejagten, og der gik han hen og stillede sig lige under mit gamle siddetræ, mens jeg sad og bandede i den nye stige, men så kunne jeg se på ham, at han ikke rigtigt kunne finde ud; han stod i hjørnet af hegnet 15 meter fra min gamle plads og var i tvivl om, hvilken vej han skulle gå. Han valgte så at følge hegnet væk fra mig – det var måske min chance! Hegnet er åbent i den retning, han gik, men måske opdagede han det ikke og gik tilbage til hjørnet.
Jeg kravlede ned af stigen for at skynde mig hen til mit gamle træ og kravlede op i det så stille som muligt. Jeg var nu på plads, så var det bare: fandt han hullet eller kom han tilbage? Der gik ca. 4 minutter, før jeg fik svaret. Da så jeg ham komme gående langs med hegnet lige imod mig. Jeg var klar og skulle bare vente på det rette øjeblik at trække buen. Og det var nu! Han sænkkede hovedet lidt, og jeg trak og fulgte ham i sigtet indtil han standsede op 15 meter fra mig jeg slap pilen, men han tog et skridt i det samme pilen traf, men for langt tilbage, og jeg så ham forsvinde ned igennem plantagen. Jeg bestemte mig til at ringe efter en sweisshund, da jeg havde set på pilen, at der var mave og blod på. Jeg måtte vente i næsten fire timer på hunden, før vi kunne lede.
Efter noget forgæves søgen, slog vi råd op og jeg spurgte, hvor han havde søgt og fandt ud af, at han ikke havde søgt det mest sandsynlige sted og sagde til hundemanden, at vi nok lige skulle prøve det. Det var sådan et hak ud i hegnet, og det var den retning, bukken boede i så da vi nåede til enden, så lå bukken der, sten-død, og der havde den ligget hele tiden.