Gode råd om schweiss

Gode råd fra en schweisshundefører

af Kim Lindgren   www.raavildt.dk

 

Hvor meget blod/schweiss kan dyret tåle at miste – før det forender?

Forskellen på hvornår man siger blod og schweiss, er ganske simpel, da blodet betegnes som blod når det er inde i dyret, og schweiss når det er udenfor dyret.

  • Et stykke råvildt som i levende vægt vejer ca. 30 kg. har ca. 1,8 liter blod i kroppen.
  • Den kan tåle at miste 0,72 liter blod uden at forende.
  • Den skal miste 0,86 liter blod før den forender.
  • Forskellen mellem liv og død kan derfor være helt nede på 0,144 liter blod.

Forudsat at alt blodet forlader dyret efter der er skudt på dette, vil et voksent rådyr kunne miste 10.000 dråber schweiss med en dianeter på 3 cm – uden at dø af det….!

Hvad gør dyret – efter det er anskudt?

Råvildt ved ikke hvad skud og død er, hvorfor dyret som hovedregel efter en anskydning, med stor hast vil forlade anskudsstedet, og søge til nærmeste tykning hvor dyret vil sætte sig.

Dyret vil her side med hovedet oppe og bruge alle sine sanser på at finde ud af hvad der er sket.

Dvs. dyret sidder i højeste beredskab med dets fantastiske hørelse og lugtesans og observerer på omverdenen. Dyret vil muligvis i første omgang forsøge at trykke, men hvis faren set med dyrets sanser, ikke forsvinder, vil dyret på et tidspunkt flygte videre. De fleste gange ser jægeren ikke når dyret rejser og flygter, og chancerne for at få fat i det anskudte dyr formindskes øjeblikkeligt væsentligt.

Jeg plejer at sige det på nedenstående måde:

  • Er det schweisshundeføreren som rejser dyret fra sårlejet, er der 80% chance for at vi får dyret.
  • Er dyret tidligere rejst af jægeren er vi nede på 10% chance for at få fat i dyret.

Forskellen på succes og fiasko i ovennævnte tilfælde, er derfor afhængig af jægerens opførsel efter anskydningen.

Derfor bør du altid kontakte en reg. Schweisshundefører, hvis du ikke umiddelbart kan se at dyret ligger forendt der hvor du skød på det. Det er muligt at din Schweisshundefører kan guide dig pr. telefon på anskudsstedet, hvor du måske finder lungeschweiss eller andre dødelige tegn, og han derfor siger at du sagtens kan gå ud og lede efter dyret.

Skudtegn efter anskydninger

Alle jægere har set de 4-5 forskellige obligatoriske tegninger af dyrets reaktion ved de forskellige anskydningstyper, i diverse jagtbøger.

Desværre er virkeligheden mere nuanceret, da der burde være mindst 10 forkellige tegninger til hver anskydningstype.

  • De fleste jægere er eks. ikke klar over at et overskudt forløb, kan tegne som en perfekt bladkugle, ved at dyret springer højt op i luften, for herefter at tage flugten i meget høj fart.
  • De færreste lægger også mærke til om dyret tog flugten med en høj eller lav hovedføring, ligesom det ikke er så nemt at se om det ene forløb “dingler”, medmindre dyret løber mod en, eller direkte væk fra en.

Er dyret forløbs skudt, kan det snuble/falde i starten af flugten, men herefter kan det løbe lige så hurtigt på 3 ben som på 4 ben.

Bladskud

Høj eller lav hjertekugle er dræbende.

Hvis dyret ikke vælter i knaldet eller umiddelbart efter, vil dyret flygte med meget høj fart, med sænket hoved.

Specielt ved det lave bladskud, vil der ligge meget schweiss på anskudsstedet eller umiddelbart derefter, hvorefter dyret normalt vil ligge forendt indenfor et par hundrede meter.

Når jeg skriver meget schweiss, mener jeg ikke dråber, men kaskader af schweiss.

Ved det høje bladskud er det ikke sikkert at blodet kan ses så tydeligt i starten af sporet, da blodet kan ophobes i bughulen, og først når bughulen er fyldt op, løber det over og ned på jorden.

Er du det mindste i tvivl – kontakt din lokale Schweisshundefører.

Lungeskud

Et lungeskud er normalt lige så hurtigt dræbende som en bladkugle.

Dyret vil flygte med høj fart, ligesom et bladskud.

Der vil som hovedregel ligge lungeschweiss på anskudstedet, eller umiddelbar efter, hvorefter dyret normalt vil ligge forendt indenfor et par hundrede meter.

Men det er sket at et dyr med en lungekugle har levet flere timer efter det var blevet ramt.

Er du det mindste i tvivl – kontakt din lokale Schweisshundefører.

Forløbskud

Forløbsskud er den hyppigste årsag til en anskydning.

For at forebygge forløbs anskydninger, skal man glemme alt om det lave bladskud, da der ikke er mange centimeter der gør en perfekt lav bladkugle til det modsatte, nemlig en anskydning med et overskudt forløb.

Dyret vil flygte med høj fart og måske falde eller snuble i starten af flugten, for herefter at fortsætte med høj hastighed. Den opmærksomme skytte vil bemærke at dyret de fleste gange vil løbe med hovedet højt hævet, i modsætning til blad- og lungeskud hvor dyret vil flygte med lavt sænket hoved.

På anskudsstedet er det ikke sikkert at der ligger schweiss, men der kan ligge små korte hår, små kødstykker, knoglemarv samt rørknogle. Rørknogle, knoglemarv eller små knoglestumper kan også ligge ude af sporet.

Det er ikke sikkert at de små hår, knoglemarv og de små knogle stumper umiddelbart kan ses, medmindre man ligger på knæ og undersøger anskudsstedet meget grundigt.

Ved alle forløbsskud skal der benyttes en reg. Schweisshund. Gerne hurtigt (nogle få timer) efter anskydningen, giver det bedste resultat. Hvis man venter til dagen efter, har det anskudte dyr formentlig forladt sårlejet, og det er svært for hunden at følge dyret videre.

Leverskud

Et leverskud er dræbende.

Dyret kan forlade anskudstedet med høj hastighed, ligesom det også kan løbe lidt langsommere.

På anskedstedet kan ligge hår, leverstykker og evt. mørkt schweiss.

Et leverskud er dræbende og dyret vil rimeligt hurtigt forende.

Er du det mindste i tvivl – kontakt din lokale Schweisshundefører.

Waidskud (maveskud)

Et waidskud skal ligesom andre anskydningstyper også tages alvorligt.

Dyret vil som hovedregel forlade anskudsstedet med moderat fart. Nogle gange vil det hurtigt sagtne farten og sætte sig.

Et stykke råvildt med et waidskud er døende – det er bare et spørgsmål om det er efter 2 timer eller først dagen efter.

Derfor er der meget stor sandsynlighed for at jægeren kan rejse dyret fra sårlejet, hvis han/hun ikke foretager sig det “rigtige”, efter anskydningen. Råvildt med et waidskud kan gå rigtig langt hvis det presses. Det kan skam også sætte en betydelig fart, hvorfor schweisshunden ofte skal hetze og fange dyret, hvis det er levende når man finder frem til sårlejet.

På anskudsstedet kan man mange gange lugte det ildelugtende maveindhold, ligesom man heller ikke er i tvivl om hvad det er, hvis man finder noget maveindhold på anskudsstedet.

Waidskud skal altid eftersøges af en reg. Schweisshund.

Tapskud

Tapskud er ikke altid dræbende. Det kan ske at dyret ikke kan holde såret rent (specielt i sommermånederne), hvorfor der kan gå spy i såret, og dyret vil langsomt dø.

Ved et tapskud vil dyret blive “slået” til jorden, som ramt af lynet. Dyret kan ligge stille et stykke tid, eller straks begynde at sparke med alle 4 ben og karte rundt, uden at kunne rejse sig. Benene virker men dyret kan ikke umiddelbart styre ryggen. Efter lidt eller meget tid, får dyret igen styr på nervebanerne i ryggen og dyret kan rejse sig langsomt eller hurtigt og forlade anskudsstedet, nogle gange slingrende i starten og andre gange direkte med stor hastighed.

På anskudsstedet ses tydeligt hvor dyret har kartet rundt og der er ofte meget schweiss. Når dyret flygter forsvinder schweissen og vil bla. kun kunne ses på undersiden af blade som har berørt ryggen på dyret.

Et Tapskud skal der en reg. Schweisshund på så hurtigt som muligt.

Bagløbskud

Bagløbsskud er kun dræbende hvis kuglen har fat i køllen og de store blodårer og dyret derved forbløder. Hvis skuddet har fat i den nedre del af løbet, vil dyret flygte med moderat fart.

Ved et kølleskud vil der på anskudsstedet som regel være en del store og mindre stykker kød spredt over et stort areal. Kig evt. op af træer og buske i op til 2 meters højde.

Ved det lave bagløbsskud er det ikke sikkert at der ligger schweiss på anskudsstedet, men der kan ligge små korte hår, små kødstykker, knoglemarv samt rørknogle. Rørknogle, knoglemarv eller små knoglestumper kan også ligge ude af sporet.

Det er ikke sikkert at de små hår, knoglemarv og de små knogle stumper umiddelbart kan ses, medmindre man ligger på knæ og undersøger anskudsstedet meget grundigt.

Dyret er meget hæmmet i flugten da dyrets “motorkraft” sidder i bagbenene. Jeg vil anslå at

ca. 80% af fremdriften kommer fra bagbennene, hvorfor dyret er let for schweisshunden at hetze, såfremt dyret rejses fra sårlejet.

Et bagløbsskud skal der en reg. Schweisshund på.

Halsskud

Nogle fristes til at give råvildtet et skud på halsen, men mange gange går det rigtig galt, hvorfor man skal holde sig fra dette skud.

Rammer man ikke knoglerne i halsregionen, skyder man måske luft- eller spiserøret over, hvilket er den sikre død for råvildtet – bare ikke foreløbigt.

Dyret vil måske tordne i jorden, for herefter at rejse sig og flygte i høj fart.

På anskudsstedet findes måske lidt hår fra halsen og og nogle få dråber schweiss.

Alle bør holde sig fra at forsøge at skyde råvildtet på halsen.

Et halsskud skal der en reg. Schweisshund på.

Kæbeskud

Et kæbeskud er også den sikre død for råvildtet. Men dyret dør ikke med det samme og vil gå en langsom og pinefuld død i møde, da dyret vil dø af sult og tørst.

Dyret vil nogle gange tordne i jorden for derefter hurtigt komme på benene og løbe slingrende, mange gange med slingrende hoved, fra anskudsstedet. Der er en tendens til at dyr med et kæbeskud ikke går i sårleje, hvorfor en eftersøgning ofte ikke giver et positivt resultat.

Jeg er bekendt med flere som har været heldige og skyde dyret efter et par dage, akurat det samme sted som det stod da det blev anskudt.

Kæbeskuddet sker formentlig i et dårligt skud, som var tiltænkt at skulle sidde på halsen.

Derfor bør alle holde sig fra skud til halsen.

På anskudsstedet kan findes tand/tænder, kødstykker, lidt tunge, schweiss o.lign.

Et halsskud skal der en reg. Schweisshund på.

Haglskud

Er nogle af de sværeste eftersøgninger at løse.

Der er ingen tvivl om at et velplaceret haglskud indenfor rimelig skudafstand, er yderst dræbende.

Der findes som regel ikke noget at finde på anskudstedet.

Det er vigtigt at jagten ikke fortsætter ind i den såt hvor råvildtet flygtede hen.

Schweisshunden skal så hurtigt som muligt sættes på sporet, efter anskydningen.

Hver gang der er skudt til et stykke råvildt med hagl, bør det eftersøges af en reg. Schweisshund, da det næsten er umuligt ikke at ramme dyret med mange eller få hagl.

Mine erfaringer med haglskuddene er, at enten findes dyrene forendt eller delvist forendt indenfor et par hundrede meter, eller også ser man ikke til skyggen af dyret, også selvom det er alvorligt ramt.

Årsagen til at disse anskydninger med hagl er svære, kan være stressmomentet på jagtdagen, dyrene pisker rundt i skoven alt efter hvilken såt der tages. Samtidig sker der også det at løse hunde i drevet, fortsætter jagten på det anskudte råvildt og på den måde jager det længere væk end ønskes.

Forbiskud

Nogle mener at det er bedre at skyde forbi end at anskyde.

Dette er også korrekt, men når man skyder forbi til et stykke råvildt, har man blot været en meget “heldig jæger”. Den “uheldige jæger” kommer til at anskyde.

Dyret vil de fleste gange blive forskrækket når man skyder mod dem, men ikke rammer. Nogle gange vil dyret flygte omgående, mens dyret andre gange vil blive stående lidt og sikre mod “skuddet”, før det flygter.

Er dyret ramt er det sikkert at det vil flygte i samme sekund det bliver ramt. Bliver dyret stående efter du har skudt til det, er det ikke ramt. Hvis dyret efter en kort flugt stopper og sikrer mod skytten, for herefter at springe videre, er dyret formentlig heller ikke ramt.

På anskudsstedet findes intet.

Der er kun én måde at få konstateret om dyret er ramt, selvom man mener man har skudt forbi, nemlig ved at rekvirere en registreret Schweisshundefører til det vi kalder en kontroleftersøgning.

Det er iøvrigt tankevækkende at der i ca. 25% af alle Kontroleftersøgningerne, er tale om reelle anskydninger eller dræbende skud.