Mit første med buen

Jagtberetning fra Glorup den 12/11 2016img_0198

Af Preben

Jeg er mødt op kl.6.15 på Glorup for at tage på Buejagt for 3 gang, siden jeg tog jagttegn dertil.

Over morgenkaffen med brød og en dram bliver strategien for dagens jagt lagt.

Efter lodtrækning af pladser er vi klar til at blive sat af de forskellige steder.

Jeg skal starte i stigen 1-2, som skal vise sig at blive noget af en oplevelse.

På plads i stigen gør jeg mig hurtigt klar, ser stedet an m.h.t. hvor der har gået dyr for at danne mig et billede af mulighederne for chancen.

Første iagttagelse er et dådyr til venstre i bøgeskoven. Så en flok på 5 lige fremme fra højre mod venstre. Pludselig kommer en rå fra samme sted.

Den forsvinder for så at dukke op inde i bøgekrattet til venstre, med retning ned mod mig og den veksel, der er ved grøften tæt på mig. Jeg trækker buen, men råen går bag om en nedhængende gren og er halvvejs skjult, da den lige skal æde et par blade. Det virker som en evighed, da den endelig viser sig, men hvad satan sker der? Pludselig hamrer min puls derudad, jeg ryster og sætter pilen i grøften lige under dyret.Har fået bukkefeber.

Jeg ser råen kigge på lysnocken for så at vende rundt og stikke af.

Mens jeg får ro på mig selv, sat en ny pil på buen kommer der en dåhjort med 4 hinder og stiller sig inden for 20 m fra stigen – noget af et syn. De trækker væk efter 5-10 min.

Ser en bevægelse til venstre, en rå med et lille lam, så får jeg øje på en trykker lidt til højre. Til venstre for mig står der et rådyr som er kommet ud af ingenting, det holder øje med trykkeren, og det giver mig mulighed for at trække buen, tage sigte, sende pilen afsted, høre floppet og se lysnocken forsvinde igemnem dyret. Jeg ser de vaklende skridt, den tager ind i bøgeskoven – stoppe op og falde død om kun 25 m væk. Mit første buedyr er en realitet, fantastisk, jeg er helt oppe at køre.

Vh. En glad buejægerimg_0199