Skovduer

 

Til 4 personer skal bruges: 4 duer – 25g smør – 25 g bacon – 8 skalotteløg – 1 fed hvidløg – 2 dl rødvin – 2 dl hønseboullion – frisk ingefær – timian – 1 lauerbærblad – 3 stilke bladselleri – salt og peber – 1 spsk maizena – og ca 1 dl vand.

Rens duerne. Skyl og tør dem. Gnid salt og peber indvendig.122-7-im-Fastbilled1-6097

Skær baconen i tern og svits den med smørret i en stegegryde. Brun fuglene omhyggeligt i fedtstoffet.

Pil skalotteløgene og skær hvidløget i tynde skiver. Tilsæt dem sammen med rødvin og boullion. Smag til med krydderurterne og salt og peber.

Lad retten snurre under låg i ½ time, afhængig af hvornår duerne er møre. Ældre duer skal have mere. Vendes med mellemrum.

Rens og snit bladsellerien i tommelfingerlange stykker og lad dem snurre med i gryden de sidste 10 min.

Tag duerne op og lad dem trække i et ildfast fad i ovnen ved 80-100 grader et kvarters tid. Tag bladselleri og løg op og hold dem lune i ovnen.

Si sovsen gennem et klæde og bring den i kog. Skum den af og jævn med maizena oprørt i koldt vand.

Kan serveres med bagte kartofler og waldorffsalat.