Jon Christiansen skriver frisk fra bukkejagten 2018:

 

Så sidder man her midt i bukkejagten i regnvejr…  nå, men bønderne skal vel også ha’ lidt. Og jeg skal jo alligevel tidligt på job i morgen, såeh. Og jeg skal skal vel ikke klage: Tre styk er det blevet til. En aflivning af en skadet buk med riffel, og en med recurvebuen, som jeg i mellemtiden har ødelagt. Er nu osse for stærk, og da tradbuen havde opgivet ånden, måtte man jo snuppe den med støttehjul, for på jagt skulle man da!

Og er denne aften, jeg vil fortælle om. Jeg havde egentlig besluttet, at jeg ville til Rødme og kaste et par pile efter job. Meen – jobbet trak ud, og det blev for sent; alle andre ville bare være gået hjem, og så var der jo ikke meget socialt i det. Dog var aldeles ikke for sent at tage på jagt, så på med hat og maling i hovedet; har jeg nemlig set i amerikanske film at det er godt, og så afsted.

Vel ankommet i reviret finder jeg en fin plads under nogler store gamle graner. Der ligger nogle træstød, som jeg kan skjule mig imellem. Perfekt dækning 360 grader. Desværre synes myggene også godt om stedet – eller måske var det mig, de synes om! Sikker på, at jeg mistede flere liter blod i hvert fald.

Nå, men mens jeg sidder dér og agerer spisekammer, kommer rævemutter og tre små hvalpe. De hygger sig vældigt – leger og tumler rundt lige foran mig, og rævemutter får sig en slapper, alt sammen inden for 30 meter. Det er en fed oplevelse, og lige i det øjeblik er jeg helt tilfreds med at regulering ikke er tilladt med buen. Efter en halv times tid kommer der endnu en ræv sammen med en enkelt hvalp. Sad og betragtede dem og ventede på, om de skulle ryge i totterne på hinanden, men de kendte hinanden, så det blev bare lidt mere leg og hygge. Sikkert rævefar, der kom forbi.

Da det nærmede sig lukketid, kunne jeg se på rævene, at de blev urolige, og pludselig fortrak de – og jeg gjorde forberedelser til det samme. Det havde været en fin aften. Lige inden jeg rejser mig for at gå, skimmer jeg lige området med kikkerten for en sikkerheds skyld, og – hov! Var det ikke lige noget rødt henne i skrubben 60 m borte? Jo-jo, og hyldebusken fik sig en gevaldig rusketur.

Så kom pulsen op og rygsækken ned. Kikkede på klokken: 15 minutter til lukketid, men han kom nærmere, og da jeg vidste, at han fejede blot 15 meter fra det sted, hvor jeg sad, blev jeg siddende helt stille… næsten da, for skulle jo ha’ sat en pil på buen. Det blev gjort i skjul nede mellem de stød jeg sad i. Da han var inde på 18 meter, trak jeg buen – også nede i stødene – og da den næste busk skulle ha’ nogen klø, fandt jeg ham i peepet og slap pilen, og 29 gram carbon ekspres drog afsted med 280 fps.

 

Han løb cirka 15 meter, sparkede et par gange, og så var der ro.

 

 

Kommer til at vare længe, inden den aften går i glemmebogen!