Jagttilbud 2016, efterår

 

Efterårsjagter 2016

 Nu er sommerferien ved at være forbi, så det er tiden at finde nye ting at se frem til. Her er buejagt et godt tema.

Foreningen arrangerer igen i år nogle jagter for medlemmerne, hvor vi forhåbentlig får lige så gode oplevelser som vi plejer.

Nyjægerjagt for årets kursister 1. oktober :  10 pladser

 

Søndag d. 2. okt. vil vi jage på Hjortholm Gods på Sydlangeland. En jagt med traditioner.             (besat)

Vi mødes kl. 05.30 v. Kædeby-Cafèen, kører samlet til jagthytten og starter dagen med morgenmad.

Mætte og spændte bliver vi kørt ud på reviret og oplever dagens komme. Tidspunktet hvor alt kan ske.
Vi opsamles omkring en time efter solopgang.
Dagen afvikles som trykjagt med frokostpause indlagt.

Alt jagtbart må skydes, men der vil være afgift på bukke. (6-ender = kr. 2.000,00, gaffelbuk = kr.1.500,00 og spidsbuk = kr. 1.000,00).
Morgenmad, kaffe/te, øl/vand ad libitum samt jagtdagen: kr. 800,00

 

Allerede fredag d. 7. okt. er der mulighed for at komme på jagt igen. Denne gang på Boltinggård Gods v. Ringe. (8 pladser – men optaget nu)

Vi mødes kl. 06.00 v. godsets maskinhus Kokskovvej 28, 5750 Ringe, hører parolen og bliver i god tid før solopgang kørt ud til de respektive morgenplaceringer (anstand/pyrsch). Godt et par timer efter solopgang bliver vi afhentet, og morgenmaden indtages.

Efter morgenmaden når vi et par tryk før frokost og efter frokost ligeledes et par tryk inden udkørsel til solnedgangsplaceringerne. Vi opsamles umiddelbart efter solnedgang og holder vildtparade i dagens sidste lys.

Alt jagtbart må skydes, og alt skudt vildt tilfalder skytten u.b.
Der er ingen trofæafgift på bukke.

Pris for jagtdagen, morgenmad, kaffe/te og øl/vand i løbet af dagen: kr. 800,00

 

Lørdag d. 19. nov. er der mulighed for en god oplevelse på Skjoldemose Gods v. Stenstrup.          (besat)

Vi mødes bag godset Rødmevej 45, 5771 Stenstrup – kl. 06.00 og spiser morgenmad, hvorefter vi før solopgang bliver kørt ud i reviret.
Dagen vil efterfølgende blive afviklet som trykjagt med indlagt frokostpause midt på dagen.

Alt jagtbart må skydes, men der vil være en mindre afgift på opsatsbærende bukke. (6-ender = kr. 1.000 gaffelbuk = kr. 500 og spidsbuk gratis)
Man henstiller, at der så vidt muligt ikke skydes kullede bukke.

Morgenmad, kaffe/te, øl og vand og jagtdagen: kr. 800,00

 

Glorup Buejagt stiller igen i år et antal pladser til rådighed for foreningens medlemmer når der holdes trykjagter. Datoerne for årets jagter er 22/10, 12/11, 11/12, 14/1 samt 29/1

Vi mødes på Glorupvej 5, 5853 Ørbæk, hvor vi indtager en kop kaffe, medens der holdes parole. Parkering på stenarealet overfor jagthuset.

Jagten starter med anstand, hvorefter vi trykker indtil trangen til at indtage den medbragte frokostpakke fører os til jagthuset.
Efter frokost fortsætter vi med trykjagt resten af dagen.
Der jages efter jagtloven. Der vil være en afgift på kr. 1000,00 på trofæbærende bukke.

“Dagen” incl. de oplevelser den måtte bringe: kr. 500,00

 

Det er “først til mølle princippet”, der er gældende ved tilmelding. Husk at skrive hvilke jagt(er) du ønsker at komme med på. Som svar på tilmeldingen vil du få oplyst kontonr til betaling og først ved betaling er din plads sikret.

Hvis – der mod forventning – er utilstrækkelig tilmelding til de enkelte jagter, tages der forbehold for aflysning.

Tilmelding/betaling til Steffen: skovballe@c.dk

 

Herudover:

Trente Mølle 6/11 og 18/12

Tilmelding og betaling: Morten Stochkendahl stochkendahl@hotmail.com     24240761

Træk og slip

Karsten & Steffen