Foreningsjagt Hjortholm

3-10-1-gl-ImageGallery-6110

Uddrag fra Steffens jagtjournal 

 

Det er søndag – det er d. 2. oktober – anden jagtdag i dette efterår – vi skal mødes sidst på natten

Det handler om årets første foreningsjagt. Målet er det velkendte terræn på Hjortholm Gods. Flere af os har deltaget på denne traditionsrige tur i rigtig mange år.

11 deltagere var sat stævne i Kædeby kl 5:30 for at køre samlet til Joakims jagthus. Selv om det stadig var nat var stemningen allerede høj og forventningsfuld

Vel ankommet hos Joakim, blev der indtaget en hurtig kop kaffe, medens vi fik en kort briefing om dagens program. Vi skulle starte med anstand indtil kl 8:30, hvorefter vi skulle indtage vores morgenmad.

Jeg blev sat af ved et skovbryn ud mod en majsmark, hvor der var høstet de yderste rækker. Brynet bestod af store og mellemstore løvtræer, der lidt inde gik over i store graner. Denne placering kunne kun give gevinst.

3-10-1-gl-ImageGallery-8508Vejret var let diset og vinden holdt fri denne søndag, så det var om at være helt stille.

Ved solopgang ser jeg 2 katte lege længere henne ad skovbrynet. Da de kommer nærmere, kan jeg se, den ene kat ikke lignede katten hjemme på gården, men mere en rævehvalp. Så steg spændingen. Koncentrationen steg og de sædvanlige tanker/ønsker om, hvilke retning den helst skulle komme cirkulerede i hovedet.

Det virkede som om tankerne blev overført til dyrene, de fortsatte deres aktiviteter langs skovbrynet. Inden på 18 m stod hvalpen et øjeblik stille skråt med halen mod mig. Sigtet var placeret bag det bagerste ribben. Om kap med solens første stråler susede pilen afsted – ramte bag ribbenet, og fortsatte gennem ræven, og overskød forbenet på modsatte side. Ræven gjorde 3 høje hop, løb lidt hen mod mig og forendte, 8 meter fra skudstedet. Pilen sad dybt i en bagved.

3-10-1-gl-ImageGallery-3616

Solen var begyndt at opløse tågen, så den kunne skinne fra en skyfri himmel. En helt vidunderlig morgen. Igennem mange år har der været sat en flaske whisky på højkant til den første, der skød ræv på en foreningsjagt. Endelig fandt den sin ejermand.

Efter opsamling og morgenmad fortsatte dagen med trykjagt, kun afbrudt af frokost.

Det var en rigtig varm dag, hvor man kunne stå stille og svede. Joakim gjorde hvad han kunne i varmen, for at finde vildt til os, men de fleste rådyr var nok trukket ud i remiserne i det gode vejr.  Der blev set nogle rådyr, men endnu flere dådyr. 7 gange var der dådyr på skudhold, hvor det havde været muligt at skyde men, men, men.

Jeg havde 2 gange stillestående dådyr inde på 10m

Det er dejligt at være buejæger