Uddrag fra Steffens jagtjournal

Det er lørdag middag, familien er taget på udflugt, og kommer først hjem søndag. Alle tiders betingelser for en ivrig buebukkejæger. Vinden er perfekt med 5 – 7 m/s fra SØ, men solen skinner fra en skyfri himmel. Vejrudsigten lover skydække senere på eftermiddagen, så der kan nås andre gøremål, inden jagttøjet findes frem.

Kl 16 ankommer jeg til reviret, som er en stor solbærplantage med en god vildtvenlig bevoksning mellem rækkerne. Der er flere gange set en rigtig god seksender i solbærrene. En god ven og buejæger har flere gange forsøgt at liste sig på ham, men uden held.

Fra forlandet afsøger jeg rækkerne med kikkerten og ser 2 råer og 2 lam. Mellem den næstsidste og sidste række står han 180 meter fra mig, og kikker længe på mig. Jeg ser han går ind i næstsidste række, men han kommer ikke ud på den anden side. Han har lagt sig. Det giver mig min. ½ time til at komme i position.

Jeg får læsset jagtstol og rygsæk af, så det kun er kikkert, afstandsmåler og bue jeg har med. Efter sidste række slutter plantagen med et gammelt bredt og tæt hegn. Der ligger en del tørre grene, så det bliver en langsommelig tur op mod bukken. Ud for bukken har jeg udpeget et træ, så jeg nogenlunde ved, hvor han ligger.

Undervejs forsøger jeg flere gange, at finde ham i kikkerten, men vegetationen er for høj. Først 30 m før kan jeg se toppen af opsatsen. Set gennem kikkerten, på så kort afstand, giver han en god gang bukkefeber. Meget stille avancerer jeg.  23 m fra bukken er der nogle grene, der rager lidt ud fra hegnet, det giver lidt skygge. Solbærbuskene er ikke så høje på dette sted, så det er muligt at skyde hen over dem.

Efter ½ time beslutter han sig til at rejse sig. Jeg har stået med releasen på strengen hele tiden. I samme øjeblik han rejser sig, trækker jeg buen. Han står med bringen til, og bruger megen tid til at loppe sig på ryggen, først hovedet den ene vej og så den anden. Efter en tid syrer mine armmuskler til, og jeg er nødt til at slække bue. Heldigvis fortsætter lopperiet så længe, at jeg får normaliseret omløbet i musklerne igen.

70 m længere oppe af rækken er der en rå, der esser ned mod mig, så bukken må gerne beslutte sig til, hvad ham vil, inden hun får øje på mig. Bukken beslutter sig for at gå gennem rækken over mod mig. Samtidig med han tager det første skridt, trækker jeg buen, finder ham i sigtet og lader pilen flyve. Klokken er nu 17:20.

Anslaget giver den rigtige hule lyd, så jeg er klar over jeg har ramt. Han stod noget spids, men jeg er sikker på han er hårdt ramt. Han løber gennem solbærrækken og videre gennem hegnet. Efter et kvarter forsøger jeg at finde pilen, men den er ikke at se i den høje vegetation. På skudstedet finder jeg kun ganske få mørkerøde bloddryp, men en del blod, der hvor han er gået gennem solbærrækken og hegnet. Jeg beslutter at gå tilbage til bilen for at drikke en kop kaffe, inden jeg starter eftersøgningen.

½ time efter kravler jeg gennem hegnet, for at finde bukken. 10 m henne, langs hegnet aner jeg noget rødt ligge i overgangen fra hegnet til hveden. Pil på strengen, buen spændt og jeg lister nærmere.

Der ligger han, med hovedet gemt i vegetationen i hegnet. En stor flot seksender. Jeg drager et lettelsens suk, og mærker tilfredsstillelsen og lettelsen rulle gennem kroppen. Et pindsvin var begyndt at spise af udflåden fra såret.

Det var en rigtig god og dybt koncentreret jagtoplevelse, hvor alle detaljerne gik op i en højere enhed. Fantastisk så effektiv en Mathews Monster er, når den kombineres med en 26g pil monteret med en 100 grains spitfire.

Nu er det tiden at fortælle alverden om oplevelsen.

Det er dejligt at være buejæger