Uddrag fra Steffens jagtjournal

Fotos af deltagerne

Forberedelse

Året 2011 rinder ud, med de oplevelser det nu har bragt.

Kalenderen for 2012 studeres. Ganske kort nede står et enkelt ord “Letland”. Svinejagt i Letland i 4 dage, det er for mig en helt uprøvet vildtart, med de udfordringer det nu engang giver. Uha hvor jeg glæder mig.

Reviret ligger på kanten af fastlandsklimaet, hvor temperaturen på denne årstid kan nå ned på 20 – 30 graders frost. Jagtformen er anstands/bevægelsesjagt, så der skal stås på post i flere timer. Det kan virkelig blive koldt. Med det tøj der findes på markedet i dag, er det dog ikke noget problem.

Bueudstyret sætter imidlertid en masse tanker i gang. Skal man skrue nogle flere pund på. Det var i hvert fald fristende, men det vil nok give problemer med at trække i 20 gr frost. Der er mange holdninger til trækvægten. Min bliver på de 56 pund jeg normalt skyder med, det kan jeg håndtere selv i hård frost.

Pilene er et større studie værdigt. Efter at havde studeret penetrationsevne ifm ansøgningen om tilladelse til at skyde større vildtarter med bue, er jeg ikke i tvivl om, det drejer sig om at have noget momentum på pilen, når den når dyret. Momentum er den energi, der er i pilen til at gennemskyde svinene.

Der blev købt et dusin pile med tilhørende 125 grains Slicktrick spidser. Inden i skafterne blev der monteret nogle vægtklodser, som var skruet fast i indsatserne. Pilevægten var nu hævet fra 26g til 32 g. Det betød at FOC punkter nu var nærmere 20% end 8-10% jeg normal skyder med. På 20m er det ikke meget pilebanen forrykker sig med de 6 gram ekstra.

Så blev det tid til træning. På med træningsspidserne, afsted til vort anlæg, nedlæg nogle buske, så det er muligt at skyde til vor løbende gris på 20 meters afstand. Det var lidt af en udfordring, idet man normalt ikke skyder til vildt i bevægelse. Man bliver noget overrasket over det foranhold der skal til på 20m. Men øvelse gør mester. Selvtilliden blev omvendt proportional med luftens temperatur, og det forventes at blive meget koldt.

 Turen starter

Sæsonens jagtmæssige højdepunkt starter som så mange andre jagtdage. Kl 2 starter væggeurets skingre larm. Det virker dog ikke i første omgang, først da fru Jensens spidse albue rammer mine afslappede sideben, sker der noget. Et splitsekund senere er både morgenmad og morgentoilette overstået, så kufferten kan lastes i bilen.

Afsted efter Karsten, videre til Verner, hvor også Puk var mødt. Næste stop Billund Lufthavn, hvor vi mødtes med Baldur, John, Tom, Jens samt Rune vor kameramand og Steffen Toft vor rejsearrangør der samtidig var jagtleder.

Efter indtjek afsted til Riga. De sidste 2 jægere Martin og Jesper var ankommet fra København 5 min før os. Fat i kufferterne og ud til 2 ventende biler, der var indlejet til vor brug de næste dage. Her blev vi præsenteret for revirets faste skytte, Martin, der sammen med 7-8 andre lettere stod til vor disposition de næste dage.

For ikke at bruge unødvendig tid, når vi nåede frem, var der arrangeret autofrokost. Denne bestod af sandwich med lokalt øl som tilbehør.

Efter et par timers kørsel nåede vi hotellet. Et rigtigt lækkert et af slagsen. Værelserne (lejlighederne) var i 2 plan med soveværelse på 1. sal. Der fandtes stor pejsestue, restaurant, bar, sauna, boblebad simpelt hen alt hvad der skal til for at tilfredsstille jægersmænd, der kommer hjem efter en kold dag i skoven.

Til skovs

Nå, nok om det, vi skal på jagt. Vi fik ganske kort tid til omklædning og klargøring af bueudstyret.

Efter 20 min kørsel befandt vi os midt i reviret. Samlingsstedet bestod af en stor bålhytte, med borde og bænke og med flytbare vægelementer, der kunne placeres afhængig af vindretning.

Steffen Toft samlede os til parole. Vi skulle denne første dag stå på anstand. Vi ville blive sat af på vejene, med en forklaring på hvor vekslerne var. Skytten havde på forhånd afmærket vejen til vore standpladser med pile malet på sneen med rød spraymaling. Meget smart løsning.

Der måtte skydes keilere, überläufere, frishlinge, kronkalve samt spidshjorte. Søer var belagt med bøde. De udgjorde det fremtidige produktionsapparat. Det var forbundet med stor fare selv at starte eftersøgningen af svinene, så vi skulle vente på hjælp. Steffen gjorde opmærksom på, at hjertet sidder meget lavt på svin.

Ved de fleste standpladser var der lavet et lille skjul, bestående af lidt grene. De var placeret i passende afstand fra vekslerne. Der lå ca 20 cm sne, næsten ingen vind.

På alle grene lå 5-10 cm sne. Temperaturen viste 5-6 graders frost. Det var simpelthen perfekt, men meget lydt. Det var vigtigt at skrabe sneen væk, der hvor man skulle stå for at undgå støj, hvis man skulle vende sig.

3 Keilere på een anstand

Jeg blev sat af på en vej, hvor vi havde set 3 überläufere da vi kørte til samlingsstedet.

På den ene side af vejen var der høje graner, som svinene tilsyneladende yndede at bruge som hvilested i løbet af dagen. På min side var ca 1 hektar med meterhøje graner med en masse småtræer og buske imellem. I resten af mit synsfelt var der små træer og buske nærmest som et buskads.

Jeg skulle hen ad et gammelt traktorspor. 100 m henne skulle jeg trække til højre til et lille skjul 19 m fra sporet. Bag mig kom et andet spor, hvor jeg kunne se vekslen drejede af 20m fra mig og fortsatte ind i vildnisset. Min post var placeret ved 3 graner på 2-3 m højde, og med grenene hængende tungt med deres snelast. For mig var det perfekt, da jeg ynder at stå op for bedre at kunne vende mig, hvis svinene kommer bag mig.

Efter at have målt afstand til forskellige fikspunkter, og gennemtænkt hvilke retninger jeg kunne skyde, sættes der en pil på strengen, og buen lægges på min stol. Jeg er bare klar.

Når lige at tænke, nu må svinene godt komme, og så kom de sgu. Ned ad sporet, hvor jeg lige var kommet, ser jeg en sort klat gennem vegetationen, 80 m borte. Et svin, sikkert et af dem vi så, da vi ankom. Stille kommer buen op i holderen og releasen på strengen. Før den kommer på skudhold, er der en lille klynge birke, der er der, der skal trækkes. Hjertet banker lidt hurtigere. Tankerne repeterer foranholdet, hen til trynen så passer det.

Så skal der trækkes, men hov 8-10 m til venstre for mig står 2 svin og studere mig. Jeg havde hverken set eller hørt dem komme. Ny strategi. Det første svin kan jeg godt glemme. Efter at havde stået meget stille en tid, drejer jeg mig laaangsooomt mod de 2. Får mig drejet rundt mod dem, venter lidt, men de aner uråd og løber lidt væk. 30m fra mig stopper de et øjeblik, men vælger at skjule sig i de lave graner.

Man skal simpelthen være opmærksom på omgivelserne hele vejen rundt og hele tiden.

En stund senere kommer der endnu et svin ad samme veksel. Denne gang kikker jeg rundt, men der er ikke andre svin i syne. Samme procedure som første gang. Ved birkene trækkes buen, sigtet hen på trynen, og pilen slippes. Hører tydeligt klonket da pilen tog sviner. Den flygtede i stor fart ind i nogle mindre graner 20m bag skudstedet. Efter lidt tid undersøger jeg skudstedet, pilen stikker fanerne op af sneen bag skudstedet, så det ligner et gennemskud. Men nej, der er kun den halve pil. Følger sporet nogle meter, og konstaterer der er fint med schweiss. Senere findes dyret med skyttens hjælp. Pilen var placeret midt i dyret.

Tilbage til skjulet, nu med en herlig følelse i kroppen. Glæder mig til at se svinet.

I de lave graner ser jeg ryggen af endnu et svin, der går og roder i jorden. Nu kan jeg se det, nu ikke, nu igen osv. Efter en tid beslutter det sig for at følge vekslen bag mig. Jeg har på forhånd konstateret vekselen drejer ind i budskaset 20m fra mig. Så det er lige der, der skal skydes. Kort før vekselen drejer står der 2 mindre graner, det er der, der skal trækkes. Igen tænkes langsomt træk, foranhold, lavt på hjertet. Nu sker det, foran, lavt, slip. Jeg ser en lille gren foran mig tabe sit snedække, pilen må have strejfet den. Ser pilen sidde højt i svinet, da det flygter. Senere findes dyret med skyttens hjælp. Pilen var placeret højt ved ryggen midt på dyret.

Tilbage til skjulet, nu med en lidt tvivlende fornemmelse, men alligevel ret sikker på vi finder svinet.

Nu nærmer sig tiden, hvor der er opsamling. Men hov, er det ikke en sort plet, der bevæger sig inde i stangskoven. Endnu et svin på vej. Det roder i skovbunden i stangskoven, søger over i de små graner, kommer nærmere, trækker bort igen. Det finder til sidst vekselen bag mig, og kommer nærmere.

Der hvor vekslen drejer, stopper sviner med front skråt mod mig. Jeg beslutter at skyde. I samme sekund drejer svinet, men jeg kan ikke nå at holde mit skud tilbage. Jeg ser pilen tage dyret, men ikke nøjagtigt hvor pilen er placeret.

Så er det vist tid at stoppe for denne dag.

Skytten, en hjælper og jeg starter eftersøgningen. Vi finder de 2 første, men må stoppe søget efter den 3. Klokken er blevet mange. Resten af selskabet venter, vi skal tilbage til hotellet, og er allerede godt forsinkede.

Det sidste svin finder skytten, efter vi har forladt reviret. Pilen har ramt midt i dyret.

Resultatet af 1. dags 2½ times anstandsjagt blev 3 keilere. Den oplevelse tror jeg ikke, jeg nogensinde får igen.

Anden dag med jagtheld

Fredag samles vi igen ved bålhytten til parole. Vejret var stadig perfekt, og forventningerne var høje.

Dagens program bestod af 2 gange bevægelsessåter.

Min formiddag blev tilbragt i en højskov tæt ved en meget befærdet veksel. Min kontakt med svin var en rotte på 8, der kom i meget høj fart ad vekslen. Jeg havde trukket og var klar, hvis der var en, der ville stoppe, men de havde for meget fart på.

På næstfølgende post havde Baldur skudt 3 svin, så der havde været svin i området

Opsamling og hjem til bålhytten til den ventende suppe. Nøj, hvor var den god. Grillen var tændt, så der var grillspyd og ribben som tilbehør.

Efter middag skulle Tom, Puk og jeg en længere tur ind i vildnisset. Jeg fik en post, hvor der var en tunnel gennem vildnisset. 20m inde kunne jeg se, der var en befærdet veksel der krydsede tunnellen. Hvis svinene kom fra højre, ville jeg først kunne se dem, når de krydsede tunnellen pga de mange grene, der hang fyldt med sne. Tunnelen var ca 4m bred. Mod venstre var der mere åbent. Skråt bag mig var der en åben skråning ned mod et moseområde.

Det var om at være klar, hvis de kom på tværs af tunnelen. Det var netop det de gjorde, og så endda fra den blinde højre side.

En so kom stille med sine 2 frishlinge. Jeg fik hurtigt trukket, uden de opdagede det. Den sidste frishling stod et øjeblik stille, lige længe nok til pilen gennemborede dens hjerte. Den startede med et hvin og løb 15m, og faldt om.

Soen og den sidste gris fortsatte i en bue bort fra mig, 15 m fra hvor Puk sad. Hans pilehylde var desværre frosset, så han ikke kunne skyde. Øv. Kort tid efter kom hun tilbage ad den samme veksel, sikkert for at lede efter sin manglende gris. Det var mit held, nu mangler hun to.

For mig endnu en super dag: 2 frishlinge