En lille beretning om mit første stykke vildt med bue og pil

Af Christian Askholm

Mit navn er Christian Askholm, jeg er 33 år og har haft jagttegn siden jeg var 16 år.

Jeg købte min første bue i foråret, trimmede og trænede i mange timer og tog buetegnet uden fejl, så jeg kunne være klar til bukkejagten. Heldet var ikke med mig under bukkejagten, så jeg trænede videre, så jeg var klar til efterårsjagten. Efter at have brugt mange timer i haven og på 3D banen i Rødme ville jeg godt mødes med andre fra klubben, og jeg meldte mig derfor til klubmesterskabet den 28. september. En rigtig god og hyggelig dag, men desværre ikke så mange tilmeldte. Dagens skydning var ikke lige at snakke for højt om, lad mig sige: der var plads til forbedringer!

Klubben havde på dagen sat en jagtdag på højkant ved lodtrækning af skydekort, og der blev jeg den heldige vinder. Dagsjagten jeg vandt blev i Folehaven ved Hvidkilde Gods d 20. november.

Jeg har lidt jagt selv, hvor jeg har været af sted med buen et par gange, har trukket til et par stykker vildt, men hvor vildtet har vundet første runde.  Så da tiden nærmede sig den 20. november, havde jeg fortsat ikke nedlagt noget med buen endnu. Jeg glædede mig til dagen, hvor vi skulle være samlet 12 buejægere på en hel jagtdag. Jeg havde kun været af sted på en klap/trykjagt én gang før med buen, så jeg var meget spændt.

Eftermiddagen før stod i træningens tegn, så jeg følte mig 110% klar til at komme med på jagten.

Om morgen den 20. november nåede vækkeuret aldrig at ringe, før jeg var vågen. Kaffen blev hurtigt brygget, og turen til Svendborg blev tilbagelagt, så jeg var der en halv time før mødetid. Den første time efter solopgang var anstandsjagt på poster, der var sat af.  Ved lodtrækning fik jeg plads nr. 1 og var spændt på at se, hvor det kunne være. Det viste sig at være en plads, der lå lige i nærheden af en engelsk voliere. Skydetid den dag var 08.00 og jeg var på plads ca 07.35, der gik ikke fem minutter, før at solen begyndte at titte frem, og fasanerne kom ned fra deres natteleje. Jeg havde 9 fasaner gående 12-18 m væk, så den mekaniske spids blev byttet ud med en blunt pil. Jeg havde fået at vide, at der gik en kok, som haltede; den skulle afskydes, hvis det kunne lade sig gøre. Jeg så straks kokken og fulgte ham rundt i området med kikkerten. Kl 07.55 begyndte fuglene at trække ind igennem sluserne i volieren, og da klokken var 08.00, var der kun Haltepeter tilbage.

Det var jo forstvejr den morgen, så pürschjagt var ikke nemt, men skulle prøves. Jeg kom da også frem og fik trukket buen til Haltepeter, men han fik alligevel snydt mig og nåede ind igennem slusen til volieren, inden jeg kunne afgive skud. Tiden gik hurtigt og vi skulle mødes ved jagthytten kl 9. En rigtig god start på dagen, og jeg tænkte, at det måtte da lykkes for mig at komme til vildt, når man starter så godt ud.

Efter morgenmad begyndte trykjagten. Der blev set vildt i næsten alle såterne, og sidste såt inden middag blev jeg sat af på en post, hvor der sidste år blev skudt et stk. råvildt. Jeg sniger mig ned til pladsen og når næsten på plads, da jeg rejser en rå. Den lunter mod driverretningen, så jeg regner med, at den kommer tilbage igen. Ganske rigtigt kommer den ud ca. 100 m længer oppe, men vender rundt og løber ned mod mig langs et stendige. Buen bliver trukket, og hjertet får lige sat blodomløbet i lidt højere gear. Hun drejer af ca. 30 meter væk fra mig og løber vinkelret væk; følger hende et stykke og tænker ”Det var tæt på….”

Til middagen i jagthytten blev der fortalt om, hvad der var set og sket.  Men vi var jo ikke kun kommet for at spise, så vi måtte videre rundt og tage et par såter mere efter middag. Anden såt efter middag skulle så blive dagens højdepunkt. Vi havde to fra konsortiet til at drive for os hele dage. Da jeg havde fundet min plads, ser jeg, at de begyndte at komme stille og roligt op imod mig i højskoven. De går forbi mig uden der sker noget, men pludselig ser jeg, at der kommer et dyr luntende ned mod mig, og jeg trækker buen stille og roligt og står klar. Råen stiller sig lige til på ca 16 meter, som et 3D-dyr med siden til, så der var ikke så meget betænkningstid, da det var tydeligt at se, hvor pilen skulle placeres.

Pilen slippes og dyret løber af sted. Jeg kan se pilen gå igennem dyret og lige ned i jorden bag ved som en flagstang. Lysnocken blinker og de hvide faner er ikke hvide mere.

I det samme forstyrres jeg af endnu et dyr, der kommer løbende fra samme retning. På med en ny pil, men dyret drejer over mod naboposten og forsætter i løb, så han skyder ikke til det.

Puhhh, hvor hjertet pumper. Yes, yes, yes!!! Jeg har skudt mit første stykke vildt med buen. Men glæden var ikke helt udløst, for jeg kunne ikke se, hvor dyret var faldet. Til parolen fik vi at vide, at hvis vi ikke kunne se dyret, skulle vi ringe. Lorte mobil! Ingen signal i skoven- og det kalder de smartpfones. Nå… får fat i naboposten, så han kan hjælpe mig med at ringe. Skudstedet inspiceres, og jeg finder lidt blod. Blodsporet blev fulgt 15 meter til en grøft, som dyret var sprunget over; hun lå 5 meter på den anden side.

– Så blev glæden stor, og det store smil blev fundet frem. Dér lå hun. En perfekt pil, lidt lav, men da hun blev brækket og vi fik hjertet ud, viste det sig, at  det var et perfekt hjerteskud. Man kan sige, at jeg var lidt i højsædet til paraden, da jeg var den eneste, der havde fået sluppet en pil og nedlagt et stykke vildt. Det var så også var mit første stykke vildt, så det blev med den helt store ceremoni med dåb og smæk bag i.

En rigtig hyggelig dag og i rigtigt godt selskab med de andre buejægere.

Klik og se mere: