Min første fasan

 

Af Søren Nyhuus

Jeg er nu i gang med min tredje sæson med buen; indtil videre er det ikke blevet til så meget håndgribeligt. Lagde lidt usædvanligt ud med at skyde en ræv som det første. I oktober fik jeg min første hare, men siden har der ikke været så meget for buen. Ikke fordi jeg ikke har været ude, men det har været temmelig dødt. Derudover har vindretning været i syd og sydvest gennem længere tid hvilket ikke er så godt der hvor jeg har mulighed for at jage.

Den 20. december skulle det afprøves om det kunne lade sig gøre at skyde et rådyr – valgte at sætte mig i en lille slugt, hvor jeg har set en del fod af dyr og set dem en enkelt gang uden at kunne komme tæt nok på dem til at trække buen. Der er meget skrub i slugten, men et spor på ca. 3 m med vilde æbler på begge sider gjorde, at jeg tænkte dyrene ville gøre ophold for at esse lidt.

 

Jeg var klar lidt før solopgang, og ved solopgang kunne jeg høre en fasankok der lettede ned mod mig, men uden jeg kunne se den eller vide præcist, hvor den landede. 10 minutter senere stak den forsigtigt hovedet frem godt 30 meter væk. Der stod den lidt inden den besluttede sig for stille og roligt at gå direkte ned mod mig. Inde på 12 meters afstand standsede den og kiggede sig lidt rundt. Derefter vendte den stille og roligt, hvilket gjorde det muligt for mig at trække buen.

På 15 meters afstand drejede den ind mod siden af sporet og standsede lige inden den kom i dækning. Sigtet var på fuglen, og pilen blev sluppet. På den afstand vidste jeg den ville træffe lidt højt og, efter hvad jeg har ladet mig fortælle, gøre, at den bliver på stedet.

Det holdt stik. Pilen traf præcis, hvor jeg ville have den, fuglen baskede vildt med vingerne, men kom ingen vegne. Efter et par sekunder lå den stille med halefjerene spredt ud. Resten af morgenen gik, uden jeg så mere, men jeg var mere end tilfreds med resultatet. Jeg fik ikke et dyr, men en oplevelse jeg ikke tror, jeg kommer til at glemme!

 

Træk og slip

Søren