Bueskudt sneppe

Sneppemad

4 personer:

4 snepper
12 spidsmorkler (opblødes i vand)
2 store bagekartofler4 dl kalvefond
100g. Hestebønner
100 g smør
æg
2 dl portvin
1 chalotteløg.
2 spsk vindruekærneolie
 
Snepperne plukkes, renses og brunes på en pande, steges i ca. 15 min ved 180 grader.

Indmaden hakkes og blandes med lidt smør og et ½ æg samt lidt portvin og sprøjtes herefter ind i de opblødte morkler.

Bagekartoflerne rives i tynde strimler, presses fri for væde, lægges løst på en pande og steges i olie/smør til ’kartoffelkagen’ er lysebrun og sprød.

Hestebønnerne dampes, så de stadig er lidt faste.

Snepperne udskæres, skrogene hakkes fint og ristes rask på en pande med lidt chalotteløg, 1,5 dl portvin tilsættes.

Når portvinen er dampet væk tilsættes kalvefonden.

Saucen koger lidt og sigtes herefter i en fin sigte, smages til med salt og peber, monteres med 75 g smør.

De fyldte morkler pocheres i saucen – ca. 5 min. – som herefter er klar.

Anretning:

Kartoflerne udskæres som leje for sneppen, der anrettes herpå. Morklerne skæres forsigtigt i skiver anrettes omkring fuglen med hestebønnerne, og saucen hældes omkring.

Velbekomme!

Læs her beretningen om, hvordan sneppen blev nedlagt

Med venlig hilsen
Puk Lyskjær Larsen
Restaurant Rudolf Mathis