(Hare)jagt på Lyngbygård 1993
Oplevet af Birgit & Steffen
Første weekend i oktober havde vi, sammen med andre medlemmer af bueforeningen, booked os på en jagt hos Flemming på Mosegården. Flemming stod for jagten på Lyngbygård, hvor weekendens jagt skulle foregå.
Arrangementet bestod af jagt fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag.
Erik, John, Finn og Karsten skulle mødes med Andre` i Nyborg om eftermiddagen, medens Birgit og jeg p.g.a. arbejde skulle støde til de andre på Mosegården senere.
I løber af eftermiddagen havde jeg pakket alt vort grej og brygget en kande kaffe, hentet de øvriges bagage hos Erik, og var klar til at hente Birgit direkte fra arbejde. Så kunne vi endelig komme af sted.
Vi ankom til Mosegården samtidig med de øvrige deltagere kom tilbage fra aftenpurch. Det kan nok være de var stolte. Syv stykker vildt var det blevet til.
Vel anbragt ved aftenbordet, begyndte snakken om, hvordan man havde nedlagt vildtet, samt almindelig snak om buegrej. Der er mange meninger om, hvad der er bedst.
Efter nogle timers hygge var det tid at finde køjen. Overnatningen skulle foregå i et skovløberhus langt, langt ude i skoven, men først måtte John forbi den lokale kiosk efter øl og snacks. Minsandten, om han ikke kom slæbende med en gammelost – måske for at aflede opmærksomheden fra lugten af sure tæer.
Efter flere kilometers kørsel nåede vi frem til det gamle skovløberhus. Det var et hus uden lys og vand, men med en masse stearinlys, samt en meget utæt brændeovn af ældre dato. Forventningerne til morgendagens jagt blev diskuteret, og alle var enige om, at med de vildtmængder der tilsyneladende var på Lyngbygård, ville resultatet på vildtparaden blive flot.
Meget tidligt stod vi op. Vi skulle mødes med de øvrige jagtdeltagere hos Flemming. Vejret var desværre ikke det bedste. Det var koldt, blæsende og regnfuldt. Alle fik anvist en plads til morgenpurchen, med besked om ikke at lave for meget postyr i området.
Jeg fik anvist en hochstand på grænsen af et areal med to meter høje graner på den ene side og højskov på den anden. Det eneste jeg så var nogle skovduer, samt tre egern der underholdt mig en times tid. Det er nogle små livlige og sjove dyr at iagttage. På et tidspunkt sad der et egern i et træ halvanden meter fra mig og 
iagttog mig.
På det aftalte tidspunkt mødtes vi igen hos Flemming, indtog morgenmaden, gjorde grejet klar og mødtes til parole.
Afsted til første såt, som var et uigennemtrængeligt vildnis med enkelte høje graner. Der faldt to harer i såten. Der var masser af spor af råvildt. I de følgende såter var der meget vildt for. Jeg havde et par gange råvildt indenfor skudhold, men turde ikke skyde fordi farten var for høj. Der blev skudt godt i løbet af formiddagen.
På en af eftermiddagssåterne skød Birgit sit første stykke vildt, nemlig en hare. Den måde hun kom vandrende med den på, viste, at det havde været hele turen værd. Hendes holdning og blik kunne nærmest sammenlignes med en nationalist, der var ved at afsynge nationalsangen.
Efter en dejlig dag i felten var tiden kommet til at indtage aftensmaden. Dagens hændelser blev livligt diskuteret.
Det blev igen tid til at finde skovløberhuset. Vel ankommet blev der tændt op i kakkelovnen, og der var lagt op til et par timers hyggesnak. Men det viste sig, at efterhånden som varmen bredte sig, fik folk mere lyst til at hoppe i soveposerne. Vejret og oplevelserne, i kombination med varmen, havde taget ud af os.
Tidligt op og af sted til Flemming. Vi fik igen anvist arealer til morgenpurch. Jeg fik denne gang området ved skovløberhuset. Det viste sig, da det blev lyst, at huset lå meget idyllisk næsten ned til fjorden.
Jeg udvælger mig et stort træ som dækning i nærheden af en veksel, der går fra sivene og ind gennem højskoven. For at kunne bevæge mig lydløst, hvis jeg skulle få brug for at dreje mig, bøjer jeg mig ned for at fjerne nogle halvrådne grene. Da jeg i siddende stilling kikker op, ser jeg lige ind i ansigtet på en rævehvalp, der er på vej ud fra sivene. Da vi havde set lidt på hinanden, beslutter ræven sig for at stikke af igen. Jeg ved ikke helt hvordan det lyder, men det lød som om den lo. Jeg brugte nogle ord, som mine børn i hvert fald ikke må bruge.
En stund senere viser der sig en rå og to lam ude på 30 meter. De stopper op på vekslen, før de når på skudhold. De står meget længe og vejrer. Råen løber 100 meter ind i højskoven og står stille i 10 minutter, før hun kalder på lammene. Man bliver træt i armen af at stå længe med spændt bue, men man blev en oplevelse rigere.
Mødes igen hos Flemming. Efter morgenmaden skal vi igen på trykjagt. Vejret er stadig ikke det bedste, men forventningerne gør, at vi glæder os til dagens begivenheder. Jeg skød til et rålam, der stod i kanten af nogle brændenælder ca 15 meter borte. Jeg havde stået meget længe med spændt bue, så da jeg slap skød jeg til venstre for dyret. Æv!!
Senere på dagen skulle vi skyde hare på tryk. Såten var en stubmark, hvorpå der var en remise, hvor harerne tilsyneladende gerne ville opholde sig. Vi blev sat af rundt om marken og Flemming trykkede remisen. Jeg sad i en grøft, kun med hovedet ovenfor. Der var mange harer, en af dem var ved at løbe en af skytterne ned, uden han opdagede den. En af harerne kom i fuld fart over mod mig, men stoppede 30meter fra mig. Jeg havde spændt buen, da den kom ud fra remisen. Jeg slap pilen og hørte en lyd der lød som et trommeskind der sprang. Haren kunne jeg ikke se, dog så jeg noget der lignede et hareben der blev strakt i vejret og faldt ned igen. Da såten var forbi viste det sig at jeg havde skudt ryggen over lige over skulderen. Pilen lå 5 meter bagved. Jeg var godt nok stolt, det var mit første stykke vildt skudt med bue og pil. HURRA!!
Tilbage på mosegården var det tid til parade. Der var skudt 30 stk vildt, et meget flot resultat
Som traditionen byder, skal folk der skyder sit første stk vildt have tre rap i r…. med en til lejligheden snittet kæp. Birgit og jeg måtte frem og stå med strakte ben, lige over hver vores hare, således at bagdelene strittede lige i vejret. Første rap var for vort første stk vildt. Andet rap var som tak fra de øvrige jagtdeltagere, fordi de måtte overvære det. Tredje rap var for det vildt som vi skyder i fremtiden. Ifølge Birgits ansigtsudtryk, så det ud som om hun skulle skyde rigtigt meget fremover.
Tak for en dejlig og lærerig weekend. Håber vi mødes på dette herlige jagtrevir en anden gang
Som traditionen byder, fik Birgit og jeg vores første vildt med hjem. Birgits hare var skud lige gennem hjertet, således at alle pilens 3 blade var gået gennem uden at skære i omridset at hjertet. Det blev opbevaret i en plastikbox, og medbragt til fremvisning for hendes jagtivrige arbejdskolleger. Min hare havde fået gennemskudt ryggen, og det ene blad havde snittet lungerne.