Uddrag fra Steffens jagtjournal, 1995
Søndag den 26. november drager 8 jægere fra Svendborg Buejægere til Tranekær for at gå på trykjagt på et revir, tilhørende Tranekær Gods.
Vi mødes klokken 6:00 på Tåsinge, og kører samlet til Tranekær, hvor vi møder skytten Ole. Han ligner en, der godt kunne have brugt et par timer mere under dynen. Det var vist noget med en julefrokost.
Efter morgenhilsenen arrangerer Ole en trailer med halmballer til transport til reviret, medens vi jægere får lagt vores make up.
Ole holder en kort parole, hvor han fortæller, at vi skal starte med en morgenpurch, hvorefter vi skal på trykjagt. Der må skydes råvildt, ræv og fasaner. Da det er sent på året og lammene kan klare sig selv, foretrækker Ole, at vi først går efter råen, derefter lammene og til sidst bukken. Der vil til trykjagten komme 2 hjælpere samt en schweisshund.
Efter vi er anbragt på traileren, går det til skovs. Der er en let vind, og det er lidt tåget, så det er en kold fornøjelse at køre i ”åben karet”, men forventningerne til en forhåbentlig god jagtdag holder humøret oppe.
Vi får anvist hver en plads. De fleste har mulighed for at kravle i en hochsitz eller en stige. Jeg får anvist et langt skovbryn ud til en frøgræsmark. Langs skovbrynet er der en vej, og på den anden side af vejen er der højskov. Desværre står vinden 90 grader den forkerte vej, så jeg er nødt til at bevæge mig op i den anden ende af vejen. Under denne vandring rejser jeg 3 stk råvildt uden for skudhold. På marken går der dåvildt og esser
Da jeg kommer til den anden ende, ser jeg inde i højskoven en halvstor tykning bestående af mindre løvtræer med en rand af 3 – 4 meter høje graner. Ved tykningen ligger en lille udtørret skovsø med en veksel langs kanten. Jeg finder et passende grantræ i udkanten af tykningen og med ca 25 m til vekslen. Jeg skærer en grenkrans af træet, således at jeg har frit udsyn og skudfelt.
Efter nogen tid kommer der en rå med 2 lam i højskoven ca 50 m fra mig. Hjertet begynder at pumpe lidt hurtigere. Dyrene skraber lidt i skovbunden, men efter nogen tid trækker de desværre væk fra mig.
Vi bliver samlet op af Ole på det aftalte tidspunkt. Resultatet af morgenens jagt er 4 fasaner. Ingen af de øvrige har set råvildt.
Oles hjælpere er ankommet, og vi skal i gang med trykjagten. Første såt er et moseområde. Jeg får anvist en plads lidt inde i ukrudtet. På vej ind på pladsen rejser der en rå 15 m fra mig. Jeg har desværre ikke fået en pil på strengen. Såten byder på endnu et par stykker råvildt, men uden at der er nogen, der har mulighed for skud. Endvidere er der 2 stk dåvildt og 2 ræve.
Vi fortsætter med endnu et par såter, der ikke bibringer noget til paraden. I en af såterne bliver der rejst et rålam, der i flugten løber ind i et hegn og brækker halsen. Det nærmeste jeg kommer til skud, er den hvide italiener, der er udsat sammen med fasankyllingerne.
Den sikre såt foregår siddende på de medbragte halmballer midt på en skovvej. Det er nu så hyggeligt med den slags frokostarrangementer, krydret med en god jagthistorie.
Den første såt efter frokost skal vise sig at blive ”min” såt. Jeg bliver sat på en bagpost bag nogle høje graner og lidt halvhøj stangskov ud mod et skovbryn.
Da jeg hører driverne er startet, rykker jeg lidt nærmere stangskoven i forventning om, at hvis der kommer dyr, vil de bruge den som flugtvej. Ganske kort tid efter kommer der et smaldyr ud i stangskoven. Jeg trækker buen, sætter den i min bueholder i bæltet og venter. Dyret har al sin opmærksomhed rettet på driverkæden. Det kommer i let trav hen mod mig. Ca 25 m fra mig drejer dyret, så det har siden til mig. Jeg vurderer det til at være 20 m fra mig, holder frem på boven og lader pilen flyve (den rigtige afstand var 25 m). Pilen går lavt i brystkassen. Jeg hører ikke anslaget, fordi dyret i det samme sætter af og flygter tilbage i såten. Idet dyret sætter af, træder det på en gren der vipper op på siden af dyret. Det får mig til, et kort øjeblik, at tvivle på, om jeg har ramt grenen i stedet. Inden dyret når de høje graner, ser jeg, det krummer ryg, og jeg er temmelig sikker på, at jeg har nedlagt mit første råvildt med bue.
Dyret løber tilbage gennem driverkæden og lægger sig et halvt hundrede meter fra anskuds-stedet. Det bliver rejst igen, og først der ser Ole, at det løber med krum ryg. Ingen har jo hørt skuddet. Dyret lægger sig igen i en tykning 30 m længere fremme.
Da jeg svarer bekræftende på Oles råb, om jeg har skudt til dyr, kalder han mig ind i såten for at hjælpe med at omringe tykningen. På vej ind finder jeg meget kraftig schweiss, og er helt overbevist om, at dyret ikke havde rejst sig igen, hvis det havde fået ro. Ole beslutter at sætte hunden på, hvilket er en let opgave, for dyret er så tappet for kræfter, at det ikke kan flygte.
Det kan nok være, at det var en stolt jæger, der modtog den obligatoriske grankvist dyppet i dyrets blod. Bortset fra en god kone er der ikke noget som at stå og betragte det første stykke råvildt nedlagt med bue og pil.
Ved opbrækningen viste det sig, at leveren var perforeret, og at pilen havde overskåret et ribben i udgangssiden. Hele brystkassen var fyldt med blod. Pilen var ganske rigtigt gået lavt ind i brystkassen og højt ud i den anden side. Forklaringen på dette fik jeg først, da jeg parterede dyret hjemme. Mærkerne på brystbenet viste, at pilen havde slået af på benet og ændret kurs.
I næste såt fik jeg anvist en hjørnepost. Ud fra såten kommer der et lam lige imod mig, det slår af ca 20 m fra mig. Farten er imidlertid så høj, at jeg ikke tør slippe pilen.
Sidste såt er en blanding af høje og mellemhøje graner. Jeg bliver med et smil og en bemærkning om, at jeg jo har skudt råvildt, sat på en smal vej gennem de lave graner. Der går ikke længe, før jeg kan høre, at der bliver råbt råvildt fra driverkæden, men jeg ser ikke noget. En enkelt gang bliver der råbt sneppe fremad, men jeg hører ikke, at der er nogen der skød til den. Efter nogen tid hører jeg det pusle i en lille lysning. Der sker ikke noget, men pusleriet fortsætter. Endelig kommer der en stor flot fasankok frem. Den var meget velkommen. Dens belønning var en 30grams jagtpil med en trebladet spids af typen Thunderhead lige gennem kroppen på 15 m afstand.
I denne såt skød en af de andre en rå. Rent lungeskud og dyret var forendt, da det blev fundet.
Paraden blev holdt i skoven. Den kunne fremvise 2 stk råvildt og 6 fasaner. Jeg måtte indkassere tre rap i den legemsdel der adskiller benene fra kroppen. Der blev slået til, men ikke hårdere end jeg kunne sidde ned til den efterfølgende middag i restauranten på Tranekær Gods.