Den 29. nov. skulle vi besøge Heine og Uffe (hunden) på Krengerup gods. Et terræn vi ikke havde jaget på før.
I dagene op til, væltede sneen ned, og spekulationerne gik på, om vi skulle aflyse. Vi besluttede at prøve at forcere sneen. Desværre var der 2 der ikke nåede igennem.
Vi startede med morgenbord i hytten, hvorefter Heine og Anders holdt parole.
Efter at have påført vintertøjet drog vi til skovs. Den første såt bestod af ung tæt bøgebeplantning. Der blev set flere rådyr allerede i første såt, samt anskudt en hare på den ene side af såten, men den blev indhentet af en pil på den anden side.
De næste såter var også med unge bøge. Også her var en del råvildt, men uden der var reelle chancer. Dog var der noget med en hare, der sprang, lige før pilen nåede frem.
Frokostpausen gjorde godt, vi var blevet kolde. Medens brændeovnen stod og hoppede henne i hjørnet, indtog vi vore medbragte håndmadder.
Efter frokost nåede vi et par såter mere. Her blev der skudt til en rå, der efterlod sig lidt hår. Der blev sat schweishund på, men dyret blev ikke fundet.
Det er en rigtig god oplevelse at jage i en snedækket skov. Håber vi kan få flere af disse oplevelser.
Det vil være rigtig godt, hvis dette terræn også kunne blive stillet til rådighed for os næste år igen.