Event hos Michaels Jagt & Fiskeri

18-24-1-im-Billede-7277

Oplevet af Steffen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredag og lørdag d 19. og 20. august var Svendborg Buejægere inviteret til at deltage i en event hos Michaels Jagt og Fiskeri. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor der (i boder udenfor butikken) udbydes jagtbeklædning, jagtrejser forskellige smagsprøver samt en masse gode tilbud i butikken.

3-8-2-gl-ImageGallery-4648

Baldur havde på FADB’s generalforsamling sponsoreret buer til den slags fremvisning. Dem havde vi lånt incl pile. Som targets brugte vi et vildsvin samt en ræv.

Der hvor vi var placeret, skulle vi skyde i retning af køreteknisk anlæg, hvor der også begge dage var aktiviteter.  Det krævede ikke blot et effektivt pilefang, men også en afskærmning, så folk ikke kunne se, vi skød i deres retning. Udover fangnettene blev der brugt 4 hele foamplader samt nogle krydsfinerplader.

Som beskyttelse mod den forventede regn, fik vi fremskaffet et par små partytelte. De virkede udmærket mod regnen, men bestod ikke helt i forhold til blæsten.

En rådyrskive som til bueprøven havde vi monteret på en plade, så gæsterne kunne fornemme, hvad prøven gik ud på. Endviderehavde vi en stribe laminerede billeder med forskellige jagtmotiver fra fasan til moose. Forskellige jagtspidser var lagt frem til beskuelse.

3-8-2-gl-ImageGallery-8985Karsten, Søren, Steffen og fredag eftermiddag Jan fortalte flittigt om buejagtens lyksaligheder, og gæsterne fik lov at skyde med buerne. Der blev fortalt, hvordan man bliver buejæger, og der blev udleveret brochurer. Mange var meget overrasket over buens effekt, herunder gennemskud af råvildt. Rigtig mange var overraskede over træfsikkerheden, også selv om de ikke havde haft en compoundbue i hånden før.

3-8-2-gl-ImageGallery-3060

 

 

 

Vi havde et par rigtig hyggelige dage, med et efter vejrforholdene udmærket besøg. Det er jo herligt at fortælle om sin hobby til interesserede mennesker.