– parasitter, der lever i råbukkens hals.
Jes Aagaards billeder nedenfor er ikke ligefrem lækre , men man taler ofte blandt jægere om svælgbremser. Martin Kunzendorf har på dr.dk skrevet en artikel om dem:
http://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/parasit-lever-i-raabukkens-hals
Vi gengiver i store træk artiklen her.
Er man en sart sjæl, bør man muligvis stoppe læsningen her, men har man mod på et indblik i en af naturens mere aparte fænomener, begynder løjerne herunder.
Når den lille brune flue svælgbremsen skal formere sig, lægger den sine æg i råvildtet. Der lever larverne inde i svælget fra strubehovedet op til det bageste af tungen, hvor de sætter de sig fast.
Det fortæller naturvejleder ved Naturstyrelsen Hovedstaden, Jes Aagaard, til P1 Morgen, der for nylig nedlagde en buk, hvori der sad 30-40 larver på 2-3 cm.
Avanceret formeringssystem
Svælgbremsen har et meget avanceret formeringssystem, hvor den lever det meste af sit liv i svælget på hjorten, forklarer Jes Aagaard.
På et tidspunkt, hvor de er klar til at forpuppe sig, bliver de pustet op og slipper deres tag i svælget for derefter at bore sig ned i jorden. Her klækker de sig til fluer og har få dage til at parre sig.
Hunnens æg modner meget, meget hurtigt, og æggene klækker inde i kroppen på hende. Herefter præcisionsbomber hun sine larver ned i næseåbningen på råvildtet, hvor de møver sig ind og sætter sig fast.
Og der lever de så det næste år i svælget.
Gnaver af hjorten
Det er typisk råvildt, der allerede er imunsvækkede, der får svælgbremserne, forklarer Jes Aagaard.
Kommer der tilpas mange svælgbremselarver ind i svælget på råvildtet, vil de kunne sætte et vist præg på hjorten.
– Så kan man se på dem, at de er i en dårligere fødekondition og begynder måske ligefrem at hoste, siger han.
Svælgbremserne lever så af overfladehuden, slimceller og hvad der ellers er i halsen på dyret. Der sidder de og gnaver af hjorten, fortæller Jes Aagaard.
– De lever simpelthen af at spise af værten, siger han.
Og larverne har indrettet sig lidt som en neglebørste med bagudvendte hår, så når hjorten prøver at hoste dem op, så kan den ikke, fordi de sætter sig fast i vævet dernede i halsen.
Jes Aagaard fortæller i øvrigt, at hans nedlagte råvildt ellers ikke fejlede noget og blev spist med største velbehag.