Morgenkuller

118-2-1-im-Foto-4023

 

Observeret af Anders Molin i 2005

 

 

 

 

 

Der var ikke langt til Roskilde, hvor Skt. Georg i mange år har vogtet over kongegravene og forsøgt at dræbe den onde drage i domkirken. Der var heller ikke langt til Tryggevælde Å, der som bekendt er elverfolkets grænse.

Og stedet hvor jeg tilbragte morgenen var på èn af to gravhøje.

Jeg lå i græsset bag et århundrede gammelt egetræ. Et af dem hvor grenene sidder lavt, og alt er naturligt knudret. Træet havde sikkert stået der, siden Chr.4. havde sin styrkeprøve og tog sin tørn med elverfolket, som så levende er beskrevet i stykket ”Elverhøj”.

Mosekonen bryggede i lavningerne, og råvildtet (for det var jo det, det drejede sig om) gik i rapsen mellem gravhøjene og skoven. Alt tegnede til, at det skulle blive en rigtig god dag, når den ellers vågnede.

Stedet var perfekt.

Mosekoner, elverfolk, drager, troldtøj, gravhøje og alt hvad man ellers sådan en morgen kan komme i tanker om, der relaterer sig til ”den” verden, kom op og kørte på den indvendige harddisk. Samme nat havde en ny tronarving i øvrigt set dagens lys. Han burde have et livslangt medlemskab i FADB. I hvert fald ville jeg foreslå, at han får det i vores lokale forening. Hans far, der selv er buejæger, og en gæv fyr – kan man se i de royale blade (henne ved frisøren) – skulle nok vide at give sønnen en ”fornuftig” opdragelse. Tanker og ord nærmest snublede over hinanden og arbejdede i en slags vågen drømmetilstand.

Morgenen var forhekset og ladet med symbolik.

Pludselig hørte jeg en umiddelbar uforklarlig lyd. Men den var alligevel ikke til at tage fejl af. Jeg havde aldrig hørt den før, men der var absolut ingen tvivl.

Det var en drage der spyede ild.

Efter nogle minutter hørte jeg dragelyden igen.

Jeg er ikke nogen helt, det indrømmer jeg gerne.

Situationen var kritisk.

Hvad kunne dette ende med?

Jeg vidste, at mine tre makkere hver havde fire pile med jagtspidser. Den ene endog folde-ud-spidser! Men disse brave fæller var mange hundrede meter væk, og hvad kunne vi fire udrette mod en drage med indbygget flammekaster, som selv ikke Skt. Georg kunne klare under kirkens tag?

Hvis så bare jeg havde vist, hvor man skal ”holde” på en drage, men det var ikke en figur, der forekom på den hjemlige 3D-bane.

Var jeg udset til at skulle gøre det af med dragen? Jeg kunne næppe tro det.

Øverst på min ønskeseddel, stod ellers kun at skyde en flot efterårs- eller vinterræv.

Jeg spejdede og søgte, men lydene spøgte.

Mellem bladhænget så jeg nu — ikke en drage, men en stor rød- og gulstribet luftballon, der uendeligt stille svævede ned mod lavningen!

Få meter før den rørte jorden, fnyste ”dragen” igen.

Ballonen steg og svævede væk i den første morgensol.

Det var i bogstavligste forstand en fortryllende morgen.

Og stedet? Man kan vel sige, at det drager.