Interessen blev vakt

Skribent ved Dansk Land- og Strandjagts blad, JAGT & JÆGERE, Hans D. Egeskjold meldte sig i 2011 på Dianas jagtsti som buejæger. Forløbet op til den af Naturstyrelsen krævede eksamen i den ædle kunst, det er, at håndtere buen korrekt, præstere skydefærdigheder, samt udvise fornødent kendskab til buejagtregelsættet, har Hans skildret i de følgende artikler, der alle har været bragt i JAGT & JÆGERE www.dls-jagt.dk

 

”Rødmevej 44, Stenstrup er der søndag den 8. maj åbent hus for interesserede jægere, arr. Svendborg Buejægere”.

Notitsen i ugeavisen pirrede min nysgerrighed. De drabeligt udseende, camouflagedekorede compoundbuer, med al deres specialiserede snoreværk og ditto sigtemidler, har altid gjort indtryk på mig. De fascinerende jagtvåben – har simpelthen karisma! Så enkelt er det!

Helt så enkelt, er det ikke, at buejægeren, for at komme tæt nok på sit bytte, skal overliste det! Altså være jæger på lige fod med det jagede. Riffeljægeren kan trods alt distancere sig fra førnævnte dyder, og på hundrede meters afstand eller mere, nedlægge sit vildt! Men trods compoundbuens ubestridelige evne til at gøre det af med selv meget skudstærkt vildt, har riflens rekyl, den svage duft af krudtrøgen, for ikke at nævne ”braget”, når projektilet sendes af sted med dobbelt overlydsfart, endnu ikke i mit univers, kunnet overgås af noget som helst andet, end, straks, at glæde sig til et nyt skud! Men, det synspunkt, skulle komme an på en prøve!
Vel ankommen på adressen med kæresten, Dorthe, træder vi ind i et indtagende miljø. Bjælkehytte og bålplads omkranset af nåletræer, engareal og sø. Dorthe udbrød spontant: -er de steder, hvor du leger vildmand i Canada, lige så hyggelige? Jeg nikkede bekræftende, og som jævnlig aktør i Canadas skove, tog jeg mig da også i, straks at spejde efter eventuelle spor fra en bjørn! Og helt uvirkelig, var tanken ikke. Et halvt hundrede meter inde mellem træerne, lurede en sortbjørn på os! Den slags har jeg set før; altså i Canadas vildmark! Men bestemt ikke forventet det her i Stenstrups idylliske omgivelser. Og nu så jeg rådyr, krondyr og andet ”formstøbt” vildt, stå placeret i forskellige sværhedsgrader for skud med bue og pil!

Som de først ankomne blev vi med det samme mødt af klubbens repræsentanter, hvor formanden, Steffen Jensen, bød os hjerteligt velkommen. Vi blev budt på frisklavet kaffe og en rundvisning i terrænet omkring klubhuset. Og, så kom vi til det essentielle: en grundig gennemgang af compoundbuen, der trods sit umiddelbart, komplicerede udseende, har overraskende enkle virkemidler. Jeg overgav mig straks. Tre pile sat indenfor en indtegnet cirkel på en formstøbt hare. Afstanden en halv snes meter. Bravo! Jeg kunne næsten ikke syntes andet end, at den innovativt udseende ”flitsbue”, må være et fantastisk jagtvåben! Og, som det er vigtigt for mig at understrege; et våben, så lydløst, at jeg kan træne i mine egne omgivelser, uden at nidkære naboer straks taster 114, for om muligt, at aktivere en af politiets indsatsgrupper. Summa Summarum. Jeg meldte mig omgående på banen som nyt medlem af Svendborg Buejægere. Nu manglede jeg bare indkøbet af jagtbuen og pile til den absolut meget nødvendige træning. Jeg havde nemlig besluttet at gå op til eksamen engang i september. Hvordan indkøbet af buen og selve træningsforløbet spandt af, kan du læse i de følgende to artikler.