Fra Anders´ private post (2004)
 

010310

 

 

 

Kære  ven.

 

Fik jeg fortalt dig om alle de herlige jagter, vi var på her i det forgangne efterår?

I regi af Svendborg Buejægere forstås.

Jeg siger dig – det var både ”klasse” og ”kanon”.

To gange på Tranekær Gods, to gange på Hjortholm Gods og en gang på Hvidkilde Gods.

Den sidste på Tranekær står umiddelbart tydeligst i erindringen.

Luk øjnene og forestil dig en stille og frostklar dag i skoven. Den store grill midt i højskoven bliver tændt op og gør sig klar, mens vi lige tager en såt mere.

Friske lune baguetter og habsburgske pølser når de er bedst – med tilbehør skulle jeg hilse og sige – kalder smilene frem hos jagtdeltagerne. Kan man næsten forlange mere?

Joh! Såmænd. Om morgenen blev vi mødt med super sprøde, friskbagte spandauere (dem hvor der ikke er sparet på creme – og syltetøjsklatten), lune rundstykker, lækker 45% ost , marmelade fra Den Gamle Fabrik og `en enkelt` dr. Nielsen.

Det var ligesom, der var lagt op til noget godt.

Men det bedste var nok, da der under evalueringen efter jagten pludselig kom en afsindig stor æske Summerbird chokolade fra Løgismose på kaffebordet. Og minsandten om ikke en af deltagerne -helt tilfældigt- havde en flaske Glengoyne 21 års single malt whisky i bilen.

Smagsoplevelsen er så uovertruffen, at disse to ting burde sælges sammen.

Den ene af gangene vi var på Hjortholm, var nu heller ikke at kimse af.

Wienerschnitzler. Rigtige wienerschnitzler af kalveinderlår. Stegt lige så tilpas at de var saftige i kødet. Og tilbehøret var på toppen. Benfri sild, citronskive, kapers, og peberrod. Sådan skal det gøres.

Ja! Nu var jeg lige ved at glemme første jagt på Tranekær.

Det siger jeg dig. Det var mad for ”mons”

Hakkebøf som vi husker dem fra vores barndom. Store og saftige med bløde løg i mængder, der ikke kender sin lige. Rødbeder og syltede agurker, sovs uden varedeklaration m.h.t. flødeindhold samt lokale kartofler, der besad en formidabel evne til formelig at suge sovsen til sig. Al snak forstummede, da herlighederne blev åbenbaret for forsamlingen, og efter middagen havde flere svært ved at finde ord grundet mæthed.

Der blev seriøst talt om begrebet ”at slå mave”.

Som du måske kan fornemme, havde vi ikke meget til gode efter disse utrolig hyggelige jagter.

I øvrigt var der en afsindig masse vildt på revirerne.

Noget blev skudt, og noget blev ”gemt”. Sådan er det jo.

Og så skader det jo ikke, at de besøgte steder lå så smukt, som kun fædrelandssangene kan beskrive det.

Ved du hvad!? – Lige pludselig er det efterår igen!