Buejagtprøven
Og så går det løs i dyb tavshed. Vi har 20 minutter og må max have to fejl
Torsdag den 8. september 2011. Det er sen eftermiddag, solen skinner og jeg er målløs af begejstring over et så udpræget ”jægermiljø”, der springer mig i øjnene, da jeg efter et par timers kørsel i hektisk fyraftentrafik, svinger min aldrende Felicia ind på Egon Bøttkers gårdsplads. Egon er formand for Sydjysk Buejægerlaug, Gestenvej 13 i Vejen og bor på stedet. Med 81år på bagen, er han landskendt som buejægernes, Grand Old Mann! Klubben råder over en enorm udendørs 3D-skydebane med 65 figurer samt flere hochstands og såkaldt ”løbende mål” placeret i et meget varieret terræn. Selve klubhuset, er et studie i rustik hygge. På væggene hænger flere slags buer mikset med fotos og pokaler, og fra loftbjælkerne pryder antikke enkeltløbede hanegeværer rummet. Kort og godt et sted, enhver nimrod må føle sig hjemme. Naturstyrelsen har sat mig og min nyligt erhvervede Compoundbue med tilhørende pile monteret med jagtspidser stævne her hos Egon, for i morgen, er dagen, hvor jeg og adskillige andre buejagtaspiranter skal op til eksamen! Jeg har booket et værelse på en kro i nærheden af tre grunde: dels anser jeg morgentrafikken for livsfarlig og kan i stedet møde op på banen i udhvilet tilstand, og nok så vigtigt, jeg agter at træne et par timer i ro og mag.
Fredag morgen. Mange er allerede mødt og flere kommer til. Jeg vurderer, vi bliver omkring 30. Stemningen er et miks af nervøsitet og anstrengt humor, for i dag er som nævnt – DAGEN! Regelen for at udøve buejagt er, at man kun har buejagttegnet til låns i fem år. Herefter skal man aflægge en ny praktisk prøve i den ædle kunst, det er, at håndtere buen korrekt og fra forskellige afstande, sætte mindst fem træffere ud af seks afgivne skud i hjerte-lungeregionen i den bukkeskive, Naturstyrelsen har valgt at standardisere prøven med. Derfor sporer jeg også enkelte med en mere garvet attitude smurt på holdningen. Der er to, der skal op til prøven med henholdsvis Lang og Recurvebue, der er buer, uden sigtemidler! Her skydes instinktivt, ligesom med haglbøssen. Nordmanden, Jonny, er en af de erfarne jeg har tilbragt et par træningstimer sammen med. Han er ikke bare en ordinær bueskytte! Nej – JÆGER, med store bogstaver, det er ordet, der skiller bukkene fra fårene, som han indigneret korrigere mig, da jeg kommer til at benævne ham – som bueskytte! Jonny er kørt hertil i sin mobile ”skovhytte”, som han kalder sin smarte van; og udstyret med dobbeltkøje, toilet med brus og køkkenregion, er køretøjet vitterligt egnet som – et mobilt hus i ethvert skovlandskab. Der skal blot være en farbar grusvej eller et hjulspor, så er min passion for buejagt tændt, runder han af og vurderer nøje min reaktion, om jeg nu også forstår ideen. Det gør jeg – om nogen, og Jonny og jeg, er straks på talefod.
At tage buejagttegn hører ligesom det ordinære jagttegn under Naturstyrelsen og varetages af styrelsens vildtkonsulenter. Først og fremmest skal man være i besiddelse af et gyldigt jagttegn, der naturligvis skal være betalt; dernæst skal man gennemføre et obligatorisk buejagtkursus (kursusafgift 2011 kr. 450) der afholdes af Foreningen af Danske Buejægere (FADB) på vegne af Naturstyrelsen. Kurset er et endagskursus, hvor aspiranterne får en grundig gennemgang af bogen: Lærebog om Buejagt i Danmark (pris 2011 kr. 225). Bogen kan købes gennem Hornslet Bogtrykkeri: www.vildt-jagt.dk Tlf. 70 70 12 08. Gangen i det er enkel nok: Efter endt buejagtkursus indberetter buejagttegnslæreren aspiranten, hvorefter aspiranten sikrer sig modtagelse af et girokort og indbetaler buejagtprøvegebyret, som i år er på kr. 205. Herefter tilmelder aspiranten sig enten via internettet www.jagttegn.dk for så vidt muligt selv at bestemme datoen, eller han/hun kan afvente besked om en dato, fastsat af Naturstyrelsen. Dette gælder for Compoundbuejægere. Reglerne for Lang- og Recurvebue er, at disse selv ringer til den lokale enhed, der afholder praktikprøven for at fastsætte en prøvedag. Summa Summarum: Overholder man tidspunkter og betalingsfrister, går det af sig selv.
Der er fem lokalafdelinger under Foreningen af Danske Buejægere, www.fadb.dk hvoraf nogle afholder både kursus og buejagtprøve. (Der er pr. 2013 elleve lokalafdelinger. Red)
Nordjyske Buejægere. Formand: Dennis Würtz. Tlf. 61 27 61 85 Mail: drw@email.dk Hjemmeside: www.hjallerupjagtforening.dk
Randers Bueskyttelaug & Buejæger: Kontakt Hans-Henrik Johansen. Tlf.: 31 25 64 53 Mail: husedk@hotmail.com Hjemmeside: www.randers-buejaegere.dk
Sydjysk Buejægerlaug Vejen: Formand: Egon Bøttker. Tlf. 75 36 37 45 Mail: boettker@gmail.com Hjemmeside: www.sjbl.dk
Stenlille J & F Buejæger. Formand: Henrik Højgaard. Tlf. 57 80 87 37 Mail: heh@jagtbue.dk Hjemmeside: www.sjfs.dk
Svendborg Buejægere. Formand: Steffen Jensen. Tlf. 62 54 20 80. Mail: skovballe@c.dk Hjemmeside: www.svendborgbuejægere.dk
Præcis kl. 10.00 kalder vildtkonsulenten til samling i klubhuset. Efter en kort orientering om afviklingen af henholdsvis den praktiske og teoretiske prøve, hvor sidstnævnte består af 20 buejagtrelevante spørgsmål, krydset af med ja eller nej, får vi udleveret hver et ark papir med spørgsmålene. Og så går det løs i dyb tavshed. Vi har 20minutter og må max have to fejl. De fleste bruger godt ti minutter, afleverer arket og forlader i hast lokalet. Jeg er imponeret. Simpelthen decideret imponeret, og beslutter, at bruge tiden ud! Det er det, jeg har den til. Der er ét spørgsmål, der pirrer min sans for at sammenflette ord, der skaber mening, for her er formuleringen bare for enkel og for ligetil – i så vigtig en sammenhæng! Er det et såkaldt ”tricky spørgsmål”? Jeg beslutter at læne mig op af tvivlen og sætter krydset i nej-feltet, løber det besvarede igennem endnu engang; afleverer testen til vildtkonsulenten og går udenfor i solskinnet. Der er to tilbage i klublokalet. Måske slås de med den samme formulering. Egon går rundt blandt os og spørger lavmælt og beroligende til forløbet af testen. De fleste står og småsnakker i grupper; ingen aner endnu, om nogen af os – og især hvem, der muligvis er dumpet! De to sidste er kommet ud og få minutter efter meddeler vildtkonsulenten, at han om et kvarter kalder os ind og kundgør resultatet. Egon er på sin runde nået til mig. –Hvad var du i tvivl om? -Jeg så, du hang ved et af spørgsmålene! Han sender mig et blik, som om det burde være fuldstændig utænkeligt, at netop jeg, har nølet, og stirrer vantro på mig, da jeg i forsigtige vendinger redegør, hvorfor.
Nogle mennesker udstråler kompetence og tillid uanset, hvor små, hvor store, hvor tynde eller tykke, de er; om tøjet er arbejdstøj eller habit, er ligegyldigt. Vores vildtkonsulent er igangsættertypen, ham, som selv den allermest forsigtige bankrådgiver ville låne sin årsløn, uden at stille krav om kaution! Og nu kommer han frem i døråbningen og kalder os smilende ind til ”dommen”; beder os om at sætte os og kigger afvæbnende ud over forsamlingen. Som en fair indstillet, handlingens mand, letter han trykket med det samme: -I er alle sammen bestået. Der går et lettelsens suk gennem lokalet, som om alle på en gang udløser et tilbageholdt åndedræt og der rykkes på stolene i retning af, at sidde mere bekvemt. Nu venter den praktiske test, men først skal vi have buen testet i en såkaldt konograf, som er en anordning, der måler pilens hastighed ved dens passage af fotoceller, og herefter, er det let at beregne pilens anslagsenergi, som skal være på minimum 40joule, uanset vildtarten, bueskytten vil jage. Egon, der står for denne del af eksamen kalder os med myndig stemme frem til ”gennemskydningen”! Det tager en halv times tid og alle har grejet i orden. Nu gælder det kunsten, at ramme de seks bukkeskiver korrekt i lunge-hjerte regionen. En for en bliver vi kaldt ind på det areal, hvor bukkeskiverne er opsat. Det er den samme vildtkonsulent plus en kollega, der står for denne del af eksamen. Og, som alle ”gamle” buejagttegnsløsere, der har været dette forløb igennem, har fortalt, er meldingen fra de eksaminerede, at der intet stressende hastværk er. Der er dog nogle, der må en tur på posthuset for at indløse de 205kr. det koster, at gå den praktiske del om. Dumper man til den teoretiske del, er løbet kørt, og han/hun må vente, indtil Naturstyrelsen igen om et år eksaminerer aspiranter til buejagttegnet. Derimod må man gerne dumpe til den praktiske prøve og gå om igen samme dag eller inden for 24måneder. Overholdes denne frist ikke, skal man op til teoretisk prøve, endnu engang.
Hans Dreyer, bliver der råbt! Jeg stod for mig selv, som i en slags koncentreret dvale/vågen tilstand! Men nu er det min tur! Nu skal det åbenbares om timers intens træning i baghaven og træningsaftener i hjemmeklubben, har båret frugt. Min erfaring er: et kort sigte og lad realisen (aftrækkeren) slippe pilen. Jeg har besluttet at starte med de mål, der står tættest på, og vildtkonsulenten er tilsyneladende ligeglad med rækkefølgen. Den af de seks bukkeskiver, der står placeret med max afstand for et skud til en levende buk, som ikke må være over femogtyve meter, tør jeg ikke begynde med. Og, mærkeligt nok, blev det en af de andre skiver, jeg missede. Det lange skud endte i et perfekt bladskud, præcis der, hvor jeg sigtede, men altså, én pil sad to centimeter udenfor den cirkel, der på skiven, er indtegnet, som bukkens hjerte-lungeregion. Jubii! Jeg jubler indeni! Fem træffere, er tilstrækkeligt! Vildtkonsulenten rækker mig hånden og ønsker tillykke. Jeg er bestået, og får med det samme udleveret en seddel med påskriften: Buejagtbevis for Compound!
Her er et kort rids over de krav, der stilles til buen og pilene. Buejægerens ”storvildt” i Danmark, er råvildt, ræv, hare og gås. Her skal pilevægten være mindst 25gram og pilespidsen (jagtodden) 3-bladet, med en skærende diameter på mindst 25mm. For alle jagtbare vildtarter gælder det, at pilens anslagsenergi (E0) skal være på mindst 40 joule. Nogle foretrækker de såkaldt mekanisk udfoldende pilespidser og her skal anslagsenergien være på mindst 70 joule. Øvrige vildtarter kræver en 2-bladet pilespids på mindst 20mm skærende diameter og en pilevægt på mindst 20gram. Anvendes der, blunt, som er en stump anslagsflade af enten hårdt gummi eller stål, skal diameteren på fladen være mindst 16-mm og anslagsenergien mindst 70 joule. Råvildt, ræv, hare og gås må ikke skydes med blunt og skydes der til flyvende vildt, med skarp jagtspids, skal pilen være forsynet med en særlig slags faner, de såkaldte Flu-flu faner, der enten er meget store eller snoede, så pilens hastighed hurtigt bremses i sin flugt. Sigtemidlerne på en Compoundbue kan justeres efter de samme principper, som når riflen skydes ind, men skal under jagten være fast indstillede.