Lige siden Ægyptens storhedstid, hvor det var garvere, der stod for faraoernes balsamering, har garvning været omgivet med et skær af mystik og været anset for noget, der er meget svært at udføre. Men med de rigtige remedier, omhyggelighed og en god portion knofedt, kan man opnå et godt resultat med de mindre skind dsv kanin, ged, lam, spædekalv og de fleste jagtskind.

Afslagtning og saltning

Den første forudsætning for et godt resultat er, at afslagtningen er foretaget med stor forsigtighed. Skindet skal trækkes eller stødes af med hænderne, og kniven bruges så lidt som muligt. Hvis der sidder fedtstykker og lign på det afslagtede skind, skrabes det forsigtigt af.

Man skal være opmærksom på, at en del slagtere tænker mere på en flot afslagtet krop end på et godt skind. Det virker ofte, som om skindet bliver regnet for en del af slagteaffaldet. Man kan sagtens spise kød med slagtesnit, men garvning af et skind med huller og snit er meget vanskeligt, og resultatet bliver ikke særligt pænt.

Når skindet er blevet koldt (ca 20 min efter slagtningen), saltes det med et tykt lag salt(1½ – 2 cm). Det er vigtigt at komme godt ud i kanterne, da et dårligt saltet skind bliver surt, hvilket medfører, at pelsen løsner sig, og skindet bliver mørt. Efter 6 – 7 dage rystes det nu våde salt af, og skindet saltes igen. Derefter kan skindet gemmes i måneder på et tørt og køligt sted.

Udblødning og afskrabning

Selve garveprocessen starter med, at man udbløder skindet i sæbevand i 1 døgn. Brun sæbe eller bio-tex kan bruges. Dette gøres for at vaske blod, snavs og salt ud og for at opløse en del af skindets naturlige fedtstoffer, så garvesyren kan trænge bedre ind. Det er også med til at løsne hinderne, så det bliver lettere at skrabe skindet.

Efter iblødsætningen skylles skindet i rent vand, og så meget vand som muligt presses ud. Man må aldrig vride et vådt skind, da fibrene kan skades, så skindet bliver mørt.

Så kan afskrabningen (skarvning) begynde. En skrabeplanke kan man lave af en hel eller en flækket træstamme af passende længde (evt en mælkejunge). Det vigtigste er at planken runder, så man kan komme til med skraberen. Skraberen kan man lave af et stykke båndjern eller af en udtjent nedstrygerklinge med lidt isoleringsbånd om enderne, så man ikke skærer fingrene. Man lægger skindet på planken, så et stykke falder ud over kanten. På den måde kan man holde skindet med kroppen, mens man bruger begge hænder til at skrabe med. Man skraber altid væk fra sig selv og fra hale til nakke på skindet. Skindet flyttes til man har skrabet alle hinder væk, og det egentlige læder er tilbage.

Garvning og neutralisering

Man skal bruge en 200 liters plasttønde med låg, så børn eller dyr ikke kan komme i kontakt med garvesyren. I tønden hælder man 6 kg salt og 1 kg alun og derefter 100 l vand og rører godt rundt med en træstok, så salt og alun opløses. I denne blanding hælder man med stor forsigtighed ½ l koncentreret svovlsyre. Husk altid at hælde syre i vand og aldrig omvendt (den kemiske reaktion bliver meget voldsom, nærmest en eksplosion). Det er vigtigt, at man anvender syrefaste gummihandsker og beskyttelsesbriller, da syren er meget ætsende. Man bør også foretage blandingsprocessen udendørs, da der frigives syredampe, når vand og svovlsyre blandes. Hvis man får et sprøjt ren syre på sig, skal man straks spule med masser af vand, og hvis huden bliver rød eller på anden måde irriteret, bør man søge læge.

Det lyder måske som noget meget farligt at arbejde med, men jeg har foretaget denne arbejdsgang adskellige gange uden problemer. Jeg mener blot man skal have respekt for kemikalier, og bruge sin sunde fornuft.

De ca 100 l garvesyre er nok til 4 – 5 lammeskind eller 30 – 35 kaninskind, men Man behøver ikke at fylde tønden op ad een gang. Garvesyren er meget stabil, og kan holde sig i flere år. Jeg har haft et lammeskind liggende i tønden i 1½ år, og det var stadig i fin stand.

Nu lægges de færdige skind i tønden, og der skal de ligge i mindst 5 dage, gerne længere. Det er vigtigt, at skindene kommer godt ned i garvesyren, og man bør foretage en daglig omrøring/neddykning med træstokken.

Når skindene er klar, fisker man dem op, og lader dem dryppe godt af, før man neutraliserer dem. Til neutralisering bruges 100 g soda pr 10 l vand, og skindene skal ligge i dette bad i ca 2 timer. Derefter skylles de 2 gange i koldt vand, og så er den egentlige garvning overstået.

Strækning og blødgøring

Nu presses der så meget vand ud af skindene som muligt, og det spændes op på en ramme til tørring. Opspændingen skal være temmelig stram for at hindre, at skindet strækker sig sammen efter tørring. Efter 6 – 7 timers tørring ved stuetemperatur gives kødsiden et tyndt lag paraffinolie, og når den er opsuget, gives endnu et lag. Derefter står skindet opspændt til næste dag. Små skind behøver ikke opspænding og olie, men hænges blot til tørre. Små skind tørrer temmelig hurtigt.

Næste dag spændes skindet af rammen, og man begynder at bearbejde det ved at trække i alle retninger, og køre kødsiden frem og tilbage over et bræt eller en anden ”skarp” kant. Der skal trækkes til og bruges kræfter Det hjælper at give skindene en god tur i en tørretumbler uden varme sammen med et par tennisbolde eller lignende. Det gælder i det hele taget om at bearbejde skindfibrene så meget, at de ikke trækker sig sammen og bliver hårde.

Så hænges skindet til tørre et par timer, hvorefter man giver det en omgang igen. Dette fortsætter man med, til skindet er tørt og dejligt blødt.

Nu skal man ikke fortvivle, hvis man står med et skind, der er stift eller har hårde ben og kanter. Det kan reddes hvis man pensler det med en blanding af vand og vaskeblødgøringsmiddel i forholdet 10:1. Derefter pakkes skindet i plastic og ligger til næste dag, hvor man så starter forfra med blødgøringsprocessen. Til sidst giver man kødsiden en slibning med fint sandpapir på en korkklods (pas på!! Hvor skindet folder, kan man let lave gennemslibning).

Lammeskind kan være temmelig filtrede efter garvning, men hvis man karter ulden med en håndkarte eller en hundebørste, kan det blive meget flot. En tilskæring af kanterne med barberblad eller en meget skarp kniv hele vejen rundt giver skindet en sidste finish.