Skulle ud at bese et nyt jagtareal, jeg havde fået lov at benytte. Var interesseret i, hvor veksler og evt skjulesteder var.
Tit er det sådan at chancer opstår, når man mindst venter det, derfor tog jeg buen med.
Kommer gående op langs et lavt, levende hegn, der var savet helt i bund sidste år. På den anden side af hegnet kommer to dyr. Det første fornemmer faren og flygter langs hegnet. Lammet bliver stående og kikker først længe på mig, derefter efter dyret der løb. Som dyr altid gør, vender det igen blikket mod mig, men jeg vidste det ville ske. Efter et kort blik på mig kikker det igen væk, og jeg kan få vendt mig og trukket buen. Jeg er klar, men kan ikke skyde gennem de små buske. Dyret vælger at tage et skridt frem, det er nu seks m fra mig. Nu er der et lille hul i vegetationen lige ud for hjertet. Sigtet bliver finjusteret, jeg slipper pilen, afstand 6 m. Det giver det helt rigtige smæld, dyret sætter af i fuld fart, men gearer hurtigt ned og falder 18 m fra skudstedet. Dyr nr. 75 med buen.
Det er dejligt at være buejæger