Af Morten Stochkendahl

Vi mødtes, vanen tro, længe før solopgang. I laden ved Boltinggård Gods var stemningen som altid forventningsfyldt.  Hvad kunne dagen byde på. Der blev udvekslet røverhistorier, spist ostemadder og dagens plan blev præsenteret. Inden solopgang skulle vi fordeles i remisser og skove og havde så fri anstand/pürch. Herefter et par trykjagter inden middag og igen efter middag. Dagen skulle afsluttes med anstand/pürch igen. Karsten (Godsets skytte og vært for dagen) gjorde alle opmærksomme på de mange fasaner, der er på reviret. Så der blev skruet blunts på en del af pilene.

Jeg blev selv sat af I en mindre skov med blandet beplantning. Jeg fandt et godt skjul under en tæt gran med skudvinkel ud i en mindre lysning. Lidt før solopgang begyndte fasanerne at vågne op. Den lysning, jeg havde udsigt til, var åbenbart deres morgen-landingsplads. Nu gjaldt det om at sidde stille og vente på solopgang. Et minut efter solopgang havde jeg skudt to flotte fasaner. Ud og hente dem og ind i skjul igen for at vente på næste chance.

Karsten kom imidlertid i firehjulstrækkeren og afbrød min vilde start på morgenen. Der ville komme skovarbejdere i denne del af skoven, så han ville flytte mig til et andet område, hvor jeg kunne få ro. Jeg var nu lidt træt af at blive forstyrret og havde mest lyst til at blive – men tilbuddet var givet i bedste mening, og jeg sprang naturligvis ind i bilen uden brok. Næste post var også en kongepost. Vinden skiftede imidlertid lige efter jeg var kommet på plads. De dyr, der plejede at være i remissen, var advaret.

Trykjagterne i løbet af dagen var meget varierede. Jeg havde selv en lige ved og næsten oplevelse. I en skovkant kom en rå listende i retning mod trykket. Dyret var kun 15-17 meter fra mig. Hun listede i en blød halvbue rundt om mig. Buen var trukket hele tiden, men der var små træer i vejen. Spændingen blev dog udløst lidt senere da en enlig fasankok kom listende i skovkanten.

Jeg så ikke selv flere rådyr denne dag, men fik flere begejstrede og spændene beretninger fra jagtkammeraterne. Særligt én remisse havde budt på flere chancer. Fire skytter havde haft trukket bue og været meget tæt på at kunne afgive et sikkert skud. Bl.a. havde Steffen sigtet på et stykke råvildt som stod helt perfekt, men pilefanget var en af de andre buejægere. Så den gik ikke.

Til anstand om aftenen havde jeg høfligt spurgt om samme plads som om morgenen. Fasanerne var ude på markerne. Planen var, at de nok skulle søge mod overnatningspladserne i granskoven. Den første time var helt stille, men så begyndte de at dukke op. Hist og her kom de listende. Her gælder det virkelig om at sidde stille. Længe før man selv ser fasanen har den set selv den mindste bevægelse. Mit trick er at sidde behageligt. Jeg skal kunne hvile hovedet mod et træ eller en gren. Så kommer tålmodigheden på prøve. Fasanen skal selv kommen ind i synsfeltet. Ikke noget med at sidde og dreje hovedet fra side til side. Det er også vigtigt at vælge en plads hvor fasanen går ind bag et træ eller tæt busk, så der er mulighed for at trække buen uden den ser det. Den sidste halve time inden lukketid gav 3 flotte udfarvede kokke. En kanon dag.

Her er et sjovt trick jeg gerne vil dele med andre. Jeg har ikke brugt det mere end 5 gange, men det har virket! Jeg bruger en udstoppet fasankok som lokkefasan. Fasankokke er territoriale. Når de ser min ”lokkekok” kom de spankulerende med højt løftet hale og oppustede fjer. Det giver god mulighed for at trække buen uden de bemærker det og er derudover et fantastisk syn.

Dagen på Boltinggård resulterede i 12 fasanen i alt og mange andre gode oplevelser i godt selskab.