Af Morten Stochkendahl
Det er blevet min opgave at udbyde buejagter til Svendborg Buejægere i skovene ved Trente Mølle. Det er super sjovt at prøve.
På den første jagt var vi fire mand klar. Hans Christian Andersen, Haukur Gudjonsson, Jimmi Runge og mig selv. De 50 ha skov blev fordelt efter bedste evne. Jeg havde efter tidligere ture et par pladser jeg kunne anvise. Jimmy havde selv gået en tur i området og havde udset sig en lovende dyreveksel. Vejret viste sig imidlertid fra sin voldsomme side. Efter et lunt efterår var det blevet snestorm denne morgen. Det bekymrede os nu ikke. Det ville sløre vores tilstedeværelse og måske få dyrene til at søge ind i skoven.
Jeg havde selv udset mig et område med en ung beplantning hvor jeg tidligere havde set dyr. Da jeg nåede frem til min udsete plads var der helt friske spor af en rå med et lam i den nyfaldne sne. Det giver lige lidt ekstra til koncentrationen. Selvom det i virkeligheden ville være bedre, at de ikke var gået forbi. Nu havde de jo været der og skulle gå samme vej tilbage for at give mig chancen.
Jeg nåede ikke at sidde på anstand i mere end 10 minutter, inden telefonen summede. Forstyrrelsen var et billede af en masse sne og en tekst, hvor der stod: ”Rød pil”. Et telefonopkald afslørede, at Jimmy havde skudt til et dyr. Jimmy er min gamle ven helt tilbage fra folkeskolen. Det er hans første år som buejæger og første gang, han har fået mulighed for at slippe en pil på jagt. Jeg tilbød straks at hjælpe med at finde dyret. Mest for at dele oplevelsen med ham.
Da jeg nåede frem var Jimmy godt oppe at køre. Efter en ordentlig krammer beskriver han situationen. Dyret var først kommet skråt fra siden. Det var tæt nok på, men der havde ikke været frit skud. Kort tid efter stod samme dyr, uden han havde set det komme, på vekslen lige foran ham, blot 13-14 meter væk. Dyret orienterede sig bagud, hvilket gav mulighed for at trække buen og afgive skud. Det havde stået lidt skråt for, og Jimmy mente, pilen måske sad en lille smule for meget lige midt på bladet og ikke fremme på skulderen. Jeg var ikke i tvivl om at Jimmy havde ret. Vi blev dog lidt i tvivl da vi så pilen. Der var kun en lille smule blod og den lugtede helt klart af maveindhold. Det var også waid, der lå de første par meter i sporet. Vi besluttede at vente lidt længere – hvis nu.
Der kom hurtigt mere og mere blod i sporet og det varede ikke længe før så et fint bukkelam ligge forendt i sneen blot 30 meter fra anskudsstedet. Så blev der krammet lidt mere. Jimmy havde haft fuldstændigt ret.
Pilen sad perfekt midt på bladet, men på grund af vinklen var udgangshullet lidt rigeligt bagligt.
Men helt klart et hurtigt dræbende skud.
Det blev fejret med en øl, og vi fik taget billeder, hvorefter Jimmy gik i gang med at brække dyret.
Jeg sad på hans jagtstol og kikkede på. Ud af øjenkrogen ser jeg først et rådyr. En rå med to lam kommer stille listende hen mod os. Min bue ligger i bilen. Jimmys er RH – jeg er venstrehåndet. Jeg fumler lidt med hans bue, får nocket en pil, men kan ikke få det til at virke. Blot 12 meter fra os bliver dyrene urolige og vender om. Det havde ellers været en god historie, hvis jeg havde skudt et dyr, mens Jimmy brækkede et.
Hans Christian havde også haft en spændende morgen. I en helt anden afdeling af skoven havde han været tæt på rådyr af to omgange. Det var ikke blevet til en god nok mulighed for at slippe en pil, men bare det at komme tæt på..
Haukur havde ikke set dyr, men var den sidste mand ude af skoven. Så jeg håber han også havde en god dag. Vejret var i hvert fald en oplevelse.