Haukur Gudjonsson indleder lige med at præsentere sin nye status som
buejæger:

I slutningen af 2013 besluttede jeg mig for at få mig et jagttegn, så jeg surfede lidt rundt og fandt et e-learning kursus der blev afholdt her på Fyn.

Efter at jatgttegnet blev indløst, skulle jeg til ”kan-du-ramme-prøven”/Haglskydeprøven som jeg bestod nærmest perfekt. Jeg havde en riffel i forvejen og derfor var det oplagt at tage riffelprøven som jeg også fik gjort. 6 måneder senere havde jeg også uddannelse som riffelinstruktør og har været en aktiv af slagsen i Rødskebælle Jagtforening siden.

Det har altid været et mål for mig fra start at være en buejæger, for jeg synes, det er den ultimative jagtform, og her har jeg ikke taget helt fejl…

At være buejæger er nærmest et privilegium; at opleve vildtet på klos hold fremfor på 150 meters afstand igennem riffelkikkert. Der findes ikke noget bedre, og jeg vil vove at sige, det er bedre end sex.

Nu har jeg været på buejagt 3 gange før i Glorup-konsortiet, heraf 2 gange, hvor det kun var mig og Steffen. Her blev jeg behandlet som en konge, kørt ud til poster samt fodret med en førsteklasses ostemad á la Steffen. Imellem såter blev der udvekslet røverhistorier.

Den sidste Glorup-jagt var kombineret tryk- og anstandsjagt, afholdt d. 10. oktober som nyjægerjagt. Her startede dagen med indtagelse af morgenbrød samt snaps og en af jægerne havde medbragt en hjemmelavet honningsnaps, som er egentlig mjød med godt 30 i alkoholprocent. Her var det fristende at drikke mere end man burde, men jeg nøjedes med blot to glas.

Nu vil jeg ikke beskrive denne jagt i detaljer, men ved første såt (plads 2-2) oplevede jeg noget meget sært.

Efter at have siddet på drejestolen i ca. en time, hører jeg en gren knække. Jeg drejer kroppen langsomt, så jeg havde den rigtige side til kilden af lyden. Havde glemt at fjerne grene fra platformen, så jeg selv kom til at knække par af dem. Jeg venter… og kigger.

Dér, på ca. 30-40 meter, ser jeg par store ører flappe. Det var en rå.

Mit hjerte begynder at hamre en smule (faktisk mindre end forventet) og jeg venter på, at råen kommer nærmere. Det gør den ikke, men det gør det lam den tilsyneladende havde med.

NU kan jeg ligefrem HØRE mit hjerte slå!

Det kommer nærmere, hvor det til sidst stiller sig med siden til præcis 9 meter væk fra mig og den ligesom siger til mig ”Her er jeg, skyd mig for fanden”! Jeg har allerede en pil på med en G5 Montec 100 grain klar til at blive anvendt til formålet. Lammet anede ikke min tilstedeværelse og det faktum, at det bogstaveligt talt havde placeret sig i en yderst farlig situation.

Buen spændes, jeg tager sigte (husker at sigte en smule lavere for at kompensere for at det dukker under skudafgivelse), jeg slipper og skyder ca 100mm OVER lammet.

Hvad skete der? Det skal jeg fortælle: Jeg fik bukkefeber!

Nu burde det være slut, vel? Men nej, efter at lammet gik i total panik over larmen fra min buestreng og det ukendte objekt, der fløj over det, så stillede det sig IGEN præcis samme sted foran mig ligesom intet var sket.

Her skulle jeg tage en vigtig beslutning: at prøve igen med en ny pil, eller lade være. Jeg gjorte det sidste.

I tænker sikkert: han må være åndsvag?

Nej ikke rigtig, jeg kender mine begrænsninger og var usikker på, hvad der gik galt ved skudafgivelsen og ville ikke risikere at anskyde dyret, hvis jeg ikke var blevet rask pga. den tårnhøje bukkefeber jeg fik 20 sek før.

I stedet tog jeg fat i mit kamera fra lommen (her blev lammet først opmærksom på mig) og tog en video af det i stedet.

Men alt i alt fik en god dag ud i naturen og det kan man godt tage med…

Billedet ser sløret ud, men det viser, at der er godt skub i lammet… (red.)