Fra Steffens jagtjournal

 

Jagtheld kan opstå, når man mindst venter det.

Har fået lov at jage med buen på et nyt revir. Midt på mandag formiddag går jeg en tur for at undersøge forholdene. Har naturligvis buen med hvis nu …

Øst for en stubmark er sået et seksrækkers bælte med majs op ad et levende hegn, der sidste år var skåret helt i bund, men som nu er vokset op i ca 1 meters højde. På den anden side af hegnet er der et vildthegn i en afstand, så dyrene kan passere mellem.

Kommer gående mellem det levende hegn og majsbæltet søgende efter spor.

Mellem det levende hegn og vildthegnet kommer 2 dyr imod mig og passerer ca 2 m fra mig. 6-7 m fra mig er der et kort stykke, hvor hegnet ikke er vokset op. Her stopper dyrene op. Kan fint se det forreste, men nr 2 er stadig gemt bag hegnet, så jeg kun kan se ryggen og hovedet.

Det første dyr flygter langs hegnet med rejst spejl, medens det andet står og kikker på mig gennem buskene.

Jeg står fuldstændig stille i en dårlig vinkel med dyret mod højre, men med vinden perfekt. Efter at have kikket på hinanden i lang tid, vender dyret hovedet bort, men jeg ved det igen vil kikke i min retning, så jeg står stadig helt stille. Da det igen har kikket i min retning falder det til ro, og jeg kan laaangsomt vende mig og få trukket buen, medens den kikker efter sin makker.

Kan stadig kun se ryggen og hovedet. Dyret træder et skridt fremad, hvilke giver mig mulighed for at skyde gennem hullet i vegetationen, hvor det havde stået og kikket på mig.

Pilen sendes og anslaget giver den helt rigtige lyd. Dyret springer gennem det levende hegn og løber langs majsen. 4-5 hurtige spring hvorefter der bliver gearet kraftigt ned, og det står et øjeblik stille før det falder 18 m fra mig.

Denne lille årsbuk får en særlig plads i jagtjournalen, da det er rådyr nr 75 med buen.

 

Det er dejligt at være buejæger