Trimningskursus juni 2015

 

Igen hyggeligt og informativt møde ved Hyttenfoto 4

Som det ses af billedet, er der to vigtige ting denne aften; selv kokken med grillforberedelserne kan følge med gennem køkkenvinduet, hvorigennem man aner aftenens instruktør, Claus Johansen.

Der er ikke røg i køkkenet – det er blot et dårligt foto.

foto 1

Claus fortalte i flere timer om trimningen af en bue, og det var særdeles informativt. Alle lyttede intenst hele aftenen, og der var lejlighed til at stille spørgsmål.

Bag denne del af publikum ses et andet af aftenens højdepunkter: Husmanden er ved at varme grillen op.

IMG_0827

 

Selv erfarne bueskytter hentede god og nyttig information, mens der diskuteredes udvikling i buer gennem tiden, alskens muligheder for indstilinger af diverse grej, der jo hører buer til.

Enighed om, at vi vist skal hjem at checke grejet.

 

foto 2Her har vi så aftenens hovedperson – midt i en forklaring af, hvor vigtigt, det er at stå på den rigtige måde. Netop på billedet demonstrerer han, at fødderne skal være adskilte med en afstand, der svarer til éns skulderbredde – hvilket gav anledning til forskellige kommentarer om dette at være realistisk i sin selvopfattelse…

 

IMG_0826 Det var som vi kan se – ikke kun bueteknik, det drejede sig om; her demonstrerer Claus, hvad kroppen betyder for skudsikkerheden

 

 

IMG_0828

 

Det er altid dejligt med en lille pause. Vi er helt trygge ved, at aftenen på alle måder vil ende godt, når husmanden tænder op for grillen.

 

 

Efter grillmaden var der stadig muligheder for at stille spørgsmål.

IMG_0829

Rigtig mange tak til Claus Johansen
(og grillmesteren) for en god aften.

 

Der var stor tilslutning – nogle måtte afvises. Der er planer for en dublering af foredraget.

Følg med på hjemmesiden – så ser du det.

 

Den lokale hund deltog nok mest i den kulinariske del af aftenen:

IMG_0834