Åbent hus 2011

Søndag, d. 8. maj  kl. 10:00 (og det var altså i 2011)

Svendborg buejægere holder åbent hus!

Svendborg Buejægere er buejagtforeningen på Fyn under Foreningen Af Danske       Buejægere (FADB).

3-8-3-gl-ImageGallery-2970 Vi holder åbent hus for interesserede jægere søndag d. 8. maj fra kl. 10.00. på Rødmevej 44, 5771 Stenstrup.

Kom og få en god snak om hvad buejagt i det hele taget er for noget. Der vil være erfarne buejægere til stede, som både kan vise og demonstrere, hvordan det foregår, og hvilket grej vi bruger.

Vi er en blandet medlemsskare i Svendborg Buejægere, nogle der udelukkende driver buejagt, og nogle der dyrker alle danske former for jagt med både hagl, kugle og pil.

Der vil det være muligt at prøve at skyde med en jagtbue og at få en god snak om buejagt, både i Danmark og det store udland. Vi har medlemmer, der har nedlagt storvildt både i Afrika, Canada og andre spændende steder. Der er blandt andet skudt giraf, kafferbøffel, elan og mange andre spændende dyr. I vores klubhus hænger der et par afrikanske trofæer.

Vi har en 3D bane med forskellige dyrefigurer, der kan skydes på. Vi sætter lidt skiver op i dagens anledning, så alle får mulighed for at prøve at skyde.

Svendborg Buejægere arrangerer fællesjagter om efteråret for medlemmerne. Det er hyggeligt og spændende at komme på jagt med ligestillede, og det er jo ”stille” jagter, buen er næsten lydløs. Der er medlemmer, der har været i Afrika og andre kontinenter, så der kan trækkes på erfaringer og hentes inspiration for interesserede.