Kredsbueskydn., DJ´s kreds 5

 

Jægerforbundets kreds 5 afholder i samarbejde med Svendborg Buejægere

Præmieskydning

der foregår lørdag d. 9. maj kl 10.00 på adressen Rødmevej 44, 5771 Stenstrup

Skydningen er et to-i-et stævne, som består af 1) udtagelsesskydning til Jægerforbundets Forbundsmesterskab i bueskydning for dem der ønsker det (kun for medlemmer af DJ), samt 2) præmieskydning for alle tilmeldte.

Det kræver ikke buejagttegn. Skydningen er åben for alle.

Deltagere i udtagelsesdelen skyder om 10 pladser til Forbundsmesterskabet, som afholdes på Kalø 22. august. Der skydes i to klasser: compound og traditionel. Pladserne bliver procentuelt fordelt mellem de to klasser efter deltagerantal. Der er medaljer til de tre bedste i hver klasse. Ved tilmelding her deltager man samtidig i præmieskydningen.

Blandt deltagere i præmieskydningen er der præmier til de tre bedste. Her skydes i én klasse. Der kræves ikke medlemskab af nogen forening for at deltage i præmieskydningen.

Krav til udstyr: Energi min 40 joule, pilevægt min 25 g, stabilisator max 35 cm, der skydes med fieldpoints.

Læs skyderegler her.

Udover de omtalte præmier vil der blandt alle skydekortene blive trukket lod om en buejagt blandt skytter med buejagttegn.

Der skydes 2 * 20 mål. Efter de første 20 mål er der frokostpause. Der kan købes pølser, øl og vand.

Tilmelding senest 4. maj til Skovballe@c.dk med navn, adresse, tlf.nr. og buetype. De der ønsker at deltage i udtagelsesskydningen skal desuden opgive medlemsnummer i DJ (bag på bladet ”Jæger”) Der modtages ikke efteranmeldelse til udtagelsesskydningen.

Pris kr. 150 som indsættes på giro 01   1203401 senest 4. maj. Husk tydeligt navn.

Efter stævnet vil der blive mulighed for at indskyde med jagtspidser, så vi alle er super klar til bukkejagten.

Er der pladsproblemer på P pladsen, kør ned og parker hos Rødme Dyk.

Træk & Slip

Steffen Jensen
61 77 91 46
Buekoordinator kreds 5
Formand Svendborg Buejægere