Om genåbning af 3D-banen i Rødme

Svendborg Buejægeres genåbning af 3D-banen i Rødme

Vejledningen er udarbejdet med afsæt i DGI´s og Danmarks Jægerforbunds vejledninger om genåbning af udendørs sportsaktiviteter i forbindelse med Covid-19.

Bestyrelsen ønsker at passe godt på Svendborg Buejægeres medlemmer og Danmark.

Overholdelse af krav og anbefalinger 

For Svendborg Buejægere er det helt afgørende, at de generelle krav og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og politi overholdes.

Ved ankomst til skydebanen:

Vær særlig opmærksom på håndhygiejne. Ankom med rene hænder. Hænder skal sprittes af ved ankomst til skydebanen og efter endt skydning, hvis man tager ophold på terrassen samt igen når banen forlades.
Der står en flaske håndsprit samt servietter i skuret.

Man skal holde sig hjemme, hvis man har symptomer som for eksempel feber, hoste, muskelømhed – og gå straks hjem ved selv milde symptomer.

Host eller nys sker i albuen eller i et papirlommetørklæde.

Fælles tirsdagstræning:

Bestyrelsen har besluttet at annullere den fælles skydning om tirsdagen. Det anbefales, man lægger træningen på forskellige tider hen over ugen.

Ønsker man selskab til skydningen, kan man kommunikere indbyrdes pr. telefon eller Facebook. Har man tekniske problemer eller ønsker hjælp til skydetekniske ting – kontakt en fra bestyrelsen.

Helbred:

Overvej nøje, om du er i en af de særlige risikogrupper som defineret af Sundhedsstyrelsen; undgå i det tilfælde at skyde sammen med andre, du ikke omgås med til daglig, eller træn hjemme.

På banen:

Man skal holde en afstand på 2 meter til andre personer. Gå i små grupper (2-3) på skydebanen. Der skal altid være 2 tomme standpladser mellem grupperne.

Når en skytte har skudt, trækker skytten selv sine egne pile før næste skytte skyder. Find evt. en kreativ løsning, hvor skytterne skyder til forskellige mål, hvorefter der byttes mål.

Ved klubhytten:

Hytten må generelt ikke benyttes til ophold indendørs. Skal man bruge buepressen mv., skal man bruge handsker.

Der kan købes øl/vand fra skuret, men vær opmærksom på håndteringen. Der kan kun betales med MobilePay (kontanter modtages ikke). Lad generelt ikke genstande gå fra hånd til hånd, og hold jeres udstyr og ekstratøj mm. godt adskilt. Lån ikke udstyr af hinanden.

Hold altid 2 meters afstand. Sid ikke tæt sammen ved hytten. Der må højest opholde sig 10 personer ved hytten. Tag evt. selv stol med og sid spredt.

Undgå al form for spisning.

Sidste mand spritter bord af i skuret samt dørhåndtaget.

 

26. april, 2020

Træk og slip

Bestyrelsen