Det er godt at kende sine rødder

18-18-1-im-Billede-7196

Oplevet af Anders

 

 

 

 

 

 

 

 

Tirsdag d. 22. februar havde bestyrelsen inviteret  til foredrag i klubhuset ved vores æresmedlem Erik Larsen.

3-8-1-gl-ImageGallery-7802

Et foredrag hvor Erik fortalte om forløbet omkring indførelse af buejagten, som vi kender det i dag – organisationsmæssigt, politisk og i praksis.

Da Erik – om nogen – har været tæt på hele forløbet, var beretningen selvfølgelig både levende og fuld af passager, som kun de tilstedeværende  til en førstehåndsberetning kan få. Spændende!

 

3-8-1-gl-ImageGallery-1713

Efterfølgende viste Erik billeder fra og berettede om nogle af de mange ture til Afrika med buen. En spændende og levende beretning der gjorde, at tilhørerne kiggede efter slanger under stolen og rystede jakkerne for skorpioner, før vi forlod klubhuset og begav os ud i sneen og vinterkulden.

 

 

3-8-1-gl-ImageGallery-4931

Retfærdighedsvis må det siges, at der ikke var slanger i huset. De var gået i hi under sydligere himmelstrøg. Der var simpelthen for koldt i klubhuset. Hunde- hamrende koldt!

Varmen var ikke blevet skruet op i tilstrækkelig god tid, men det må vi lære af. Dog steg temperaturen, efterhånden som Erik fik talt sig varm.

Rigtig varme blev vi i hvert fald, da Birgit`s hjemmebagte blev delt, og termokanderne fik lov at rotere.

Arrangementet måtte kæmpe med FCK`s forsøg på at gøre sig gældende i en eller anden “league”, så desværre var der ledige stole.

Men –  det er altid godt at kende sine rødder.