Indkaldelse og referat fra generalforsamling den 30. marts 2025

Svendborg Buejægere 2022

 

Indkaldelsemed referat,  ordinær generalforsamling

Søndag d. 30. marts  2025 kl. 17.15
Svendborg Skyttecenter, Bodøvej 22, 5700 Svendborg

MEN:
Præmieskydning i Rødme fra kl. 12.00 – tilkendegivelse af deltagelse i Facebookgruppen
for medlemmer.

Fremmøde i Skyttecenteret fra kl. 16.00
Foreningen er vært ved spisning af gule ærter kl. 16:30.

Hygge og røverhistorier før og efter generalforsamlingen. Der bliver vist lidt billeder.
Af hensyn til bestilling af mad skal der tilmeldes, hvis man ønsker at deltage i spisningen inden generalforsamlingen senest den 20. marts på stochkendahl@hotmail.com eller i facebookgruppen under dette opslag.

Ordinær generalforsamling kl. 17.15.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent: Verner D Jensen

2. Valg af referent: Frederik og Morten

3. Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling.
Ligger som dokument på hjemmesiden og i Facebookgruppen
Der blev spurgt ind til formålet med indsamling af ekstra data for buejagt på stort hjortevildt. Det er ikke helt klart hvorfor det blev indskrevet i bekendtgørelsen.
Det betragtes som en fordel for buejagten generelt. At vi indsamler data, giver
mulighed for at dokumenterer jagtbuens effektivitet og kan blive en hjælp for de lande der prøver at lovliggøre buejagt. Dette kommer naturligvis med et ansvar til den enkelte buejæger.
Beretningen er godkendt.

4. Fremlæggelse af det af regnskabskontrollanten gennemgåede årsregnskab til godkendelse.
Regnskabet gennemgået af Frederik.
Regnskabet er godkendt af regnskabskontrollanten.
Regnskabet er godkendt af forsamlingen.

5. Indkomne forslag
Forslag fra medlemmerne skal skriftligt være bestyrelsen i hænde senest 9. marts 2025.
Der er ikke indkommet skriftlige forslag

6. Forslag til vedtægtsændring

Om dato for afholdelse af den årlige ordinær generalforsamling
hedder det nu:

Punkt 7.2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal skriftligt være foreningen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse.

Ændres til:

Punkt 7.2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal skriftligt være foreningen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse.

Argumentation: Bestyrelsen ønsker at kunne afholde generalforsamlingen når årstiden har fået lidt mere lys og varme for til at kunne tilgodese præmieskyd-ning på dagen inden selve generalforsamlingen.
Niels pointerer at det er lettere at samle buejægerne til generalforsamlingen når
tirsdagstræningerne er gået i gang nogle uger inden generalforsamlingen og vi
her får talt med hinanden.
Forslaget kan kun gennemføres hvis det er indenfor de rammer vi har som
forening under Danmarks Jægerforbund.
Forslaget er enstemmigt vedtaget af forsamlingen

7. Fastlæggelse af kontingent

Kontingent er ifølge vedtagelse på sidste års generalforsamling justeret. Bestyrelsen lægger ikke op til yderligere ændring af kontingent.

Orientering: DJ har vedtaget en ny medlemskategori Aktivitetsmedlemskab 200 kr./år + 220 kr. som går til Svendborg Buejægere 2022.

Aktivitetsmedlemmer u/jagttegn kan deltage i aktiviteter i lokale jagtforeninger, samt på kreds- og forbundsniveau og i vedtægtsregulerede møder i den lokale jagtforening uden stemmeret. Medlemsskabet giver adgang til DJ’s digitale univers forbeholdt medlemmer og er uden ret til bladet Jæger.
https://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/medlemskab-for-din-og-for-jagtens-skyld/kontingent/
Det nye aktivitetsmedlemskab afløser muligheden for at købe payandshoot for et år til vores bane i Rødme.
Bestyrelsen ønsker også at undgå at bruge støttemedlemskab for brugere af
banen.
Der er således kun mulighed for at købe payandshoot for en dag ad gangen.

Orientering om fordele ved junior-medlemskab v. Frederik
Frederik orienterede om medlemsfordele for juniorer. Findes på DJ´s
hjemmeside.

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer

På valg er: Niels Keil Jensen og Frederik Nielsen
Niels ønsker ikke genvalg
Frederik ønsker ikke genvalg. Bestyrelsen foreslår Richard Beck til at overtage bestyrelsesposten og posten som kasser ved konstitution af bestyrelsen.Ikke på valg i år: Morten Stochkendahl, Dan Raymond Hansen og Jens Godskesen
Richard og Jean valgt til bestyrelsen af forsamlingen.

9. Valg af suppleanter

Valg af suppleant

På valg i år: Richard Beck. Hvis Richard vælges ind i bestyrelsen, skal der findes en ny suppleant til bestyrelsen.
Ikke på valg i år: Jean Lyster.
Hvis Jean vælges ind i bestyrelsen, skal der vælges to nye suppleanter.
Richard og Jean blev valgt ind i bestyrelsen.
Følgende 4 medlemmer har stilles deres kandidatur til rådighed:
Thomas Bryld – Martin Bayer – Lars Hugo – Gert Pedersen.
Formanden beder om skriftlig afstemning. 1. suppleant er den som får flest stemmer.
Valg af stemmetæller: Verner Dalgaard Jensen.
Resultat af afstemningen:
1. suppleant: Gert Hjuler Pedersen.
2. suppleant: Thomas Bryld.
Stort tillykke!

10. Valg af regnskabskontrollant og regnskabskontrollantsuppleant

Jimmy Runge – Ønsker genvalg.
Jimmy er genvalgt.
Valg af regnskabskontrolantsuppleant:
Niels Vorstrup – Ønsker genvalg.
Niels er genvalgt.

11. Eventuelt

Ordet er frit.

Gennemgang af årshjul: Der blev talt om hvordan vi kan aktivere flere medlemmer til de forskellige arrangementer. Der kom gode ideer til hvordan vi kan samle en større del af medlemmerne til generalforsamling.

Brahetrolleborg Game Fair 2025: Der bliver brug for rigtig mange frivillige formidlere og stort fremmøde til de forskellige skydninger.

Klubtøj: Det nye klubtøj blev fremvist. Det bliver tilgængeligt i den nærmeste fremtid.

Ny hjemmeside: Orientering om at Frederik er i gang med at starte ny hjemmeside.

Steffen: Hvornår er prisen for prøvegebyr revideret sidst? (skal gøres hvert 4. år). Opfordrer til at følge op på det.

Kan vi få bueprøver på Fyn eller trekantsområdet – prøvesagkyndig i Skærbæk har ytret til medlem at han gerne komme med udstyr til Fyn. Marcus Sander kan måske også. Det strander ved naturstyrelse og at det skal igennem central i DJ´s sekretariat. Det bliver der arbejdet videre på.

Med buejægerhilsen

Bestyrelsen